fbpx

“Han bør afgjort koste mere end alle andre danske hingste”

Man kan ikke beskylde hingsteholderen, opdrætteren og dyrlægen Berner Olsen for at leve på skånekost. Han indleder bedækningssæsonen med fire avlshingste, tre indenfor fuldblodsavlen og en enkelt i travsportens univers.


Al Shemali/Royston Ffrench vinder Dubai Duty Free (Gr.1) i 2010. Foto: Andrew Watkins / Dubai Racing Club.
Al Shemali/Royston Ffrench vinder Dubai Duty Free (Gr.1) i 2010. Foto: Andrew Watkins / Dubai Racing Club.

”Det bliver en spændende sæson”, fortæller Berner Olsen fredag til GalopSport. Som beskrevet forleden skal Olsen have opstaldet Gruppe-1-vinderen Al Shemali, når Medicean-sønnen ankommer fra Dubai.

”Jeg glæder mig kolossalt til, at han lander på stutteriet. Han har kun bedækket tre hopper indtil videre, og han har en åring, et føl og så en hoppe i fol”, beretter Berner Olsen.

”Det er en hingst, som afgjort bør koste mere end nogen anden hingst opstaldet i Danmark, men markedet er vel ikke helt til det, så det bliver nok til omkring 2.000 + 15.000, uden at jeg dog har diskuteret det færdigt med ejeren Peter Hæstrup”.

Den kommende weekend byder på travsport for alsidige Berner Olsen, hvis egenopdrættede Blackbird er favorittippet i Lunden søndag eftermiddag.

Træneren Ken Ecce håber også, at Berner Olsen på et tidspunkt vil tilbyde ham en galophest i træning.

”Det vil jeg meget gerne prøve”, siger han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top