Dansk Galop holder torsdag bestyrelsesmøde, og et af punkterne bliver en diskussion om det klassiske opgør Dansk St. Leger.
”Klampenborg Galopbane er ikke så vilde med løbet længere”, fortæller Dansk Galops direktør, Peter Knudsen. “Det giver stort underskud for dem”.
Samtidig har Svensk Galopp meldt sig på banen med et interessant forslag om afholdelse af et fælles Skandinavisk St. Leger – på græsset i Göteborg.
”Jeg kan godt sætte mig ind i svenskernes tankegang”, siger Peter Knudsen. “Men i givet fald synes jeg, at løbet skal rides på skift mellem Danmark, Sverige og Norge”.
Dansk Galop har fremrykket åringsauktionen på York med en uge i forhold til de senere år.
”Det skyldes, at der er løb på Bro Park den fredag vi har haft auktionen på de senere år, og det vil naturligvis ikke være smart, at afholde auktionen samtidig”, vurderer Peter Knudsen.