fbpx

Velkendt problematik hos Olsen

Ingen træner i Danmark har handlet flere heste det seneste halve år end Bent Olsen, og championtræneren er langt fra færdig med at investere. Han står dog med et velkendt problem.


”Jeg rejser i første omgang til England på torsdag sammen med Stein Modahl”, fortæller Olsen tirsdag morgen til GalopSport.

“Vi skal til Newmarket, hvor vi tilmed skal se min mangeårige kammerat og kunde, Henrik Villadsen. Det bliver en kombination af hyggetur og udkig efter nye heste”.

Senere venter også andre auktioner for den danske championtræner, som dog står med et decideret pladsproblem, når der kommer nye heste til stalden.

”Lige nu har jeg akkurat bokse nok til de heste vi har, men vi har ikke kapacitet til yderligere tilgang. Det er naturligvis ikke så godt”, siger Olsen.


Francis Waweru og Marcos Robaldo i stalden hos Bent Olsen. Foto: Merete Gorm.
Francis Waweru og Marcos Robaldo i stalden hos Bent Olsen. Foto: Merete Gorm.

En af trænerens bærende kræfter på personalesiden trækker ikke i arbejdstøjet for tiden, og det er uvist hvornår han er tilbage i stalden.

”Marcos Robaldo er netop opereret i skulderen, og jeg kan ikke bedømme hvornår han er klar til at genoptage arbejdet”.

Fit for fight er til gengæld Francis Waweru, som blev udlært i slutningen af 2016, og som altså nu er jockey med fast base hos Bent Olsen.

Både Marcos Robaldo og Francis Waweru er inviteret til Aalborg på næste fredag, hvor de skal modtage banens hyldest som henholdsvis Championjockey og Championlærling.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top