fbpx

“Jeg tror på, at jeg vinder kampen mod vægten”

Andreas Tapia Dalbark er 20 år gammel og har chilenske rødder. Jockeylærlingen indledte sin karriere på hesteryg som amatørrytter i 2014, og siden er det gået stærkt for ét af svensk galopsports nye, lysende talenter.


Andreas Tapia Dalbark. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Andreas Tapia Dalbark. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Jeg havde kun syv ridt i min debutsæson som amatørrytter, men vandt tre gange”, husker Andreas, som året efter vandt syv løb og i fjor endnu engang hævede rekorden til 12 vindere og præmier for tæt på en million svenske kroner.

”Jeg kom i lære sidste år. Det var i april og jeg startede hos Caroline Malmborg, hvor jeg fortsat har mit daglige virke”, siger Andreas og fortsætter:

”Min farfar var jockey i Chile, og både min far og mor har arbejdet i galopsporten. Manuel Santos er min gudfar, og han og min far er bedste venner”.


House In Order og Andreas Tapia Dalbark. Foto: Svensk Galopp.
House In Order og Andreas Tapia Dalbark. Foto: Svensk Galopp.

Andreas Tapia Dalbark har fået en fremragende indledning på 2017 med tre sejre i 12 ridt. De tre kilos lettelse giver ham en kæmpe fordel, og på søndag har han syv ridt ud af otte mulige hjemme på Bro Park i Stockholm.

”Jeg ser House In Order som min bedste chance. Han vandt let med fem længder i debuten kommer ud i sin blot anden start. Modstanden sidst var vel ikke den skarpeste, men hesten viste klasse ved måden den speedede på”, understreger Andreas Tapia Dalbark. 3-årige House In Order trænes af læremesteren Caroline Malmborg, for hvem Andreas også rider Path Changer og Marius Federigo.


Andreas Tapia Dalbark i en finish på ryggen af Stall Malmborgs hæderskæmpe Greenday. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Andreas Tapia Dalbark i en finish på ryggen af Stall Malmborgs hæderskæmpe Greenday. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Kampen mod vægten

Andreas Tapia Dalbark rider 57 kilo som lavest, og da han er muskuløst bygget, er der ikke meget der tyder på, at han kommer til at ride lavere senere hen.

”Men jeg tror på, at jeg vinder kampen mod vægten. Jeg er meget bevist om min kost, så det skal nok gå”, lyder det optimistisk fra stortalentet, der heller ikke er i tvivl om sit idol hesteryg.

“Frankie Dettori. Uden sammenligning”, sammenfatter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top