fbpx

Le Bernardin “back-to-back” i Maktoum Challenge R1

Ali Rashid Al Rayhis 8-årige Le Bernardin trak sig for andet år i træk sejrrigt ud af Al Maktoum Challenge R1 (Gr.2) på Meydan. I hænderne på Tadhg O’Shea vandt Bernardini-sønnen med to sikre længder foran Long River, mens både Polar River og Emotionless skuffede.


Le Bernardin/Tadgh O'Shea vinder Al Maktoum Challenge R1 (Gr.2). Foto: Andrew Watkins.
Le Bernardin/Tadgh O’Shea vinder Al Maktoum Challenge R1 (Gr.2). Foto: Andrew Watkins.

Doug Watsons Polar River, som var spillet til klar favorit hos de internationale bookmakere, lå sidst en stor del af vejen og fik en masse kick-back.

Da hun rundt svinget fik marchordre af Pat Dobbs, var der intet at skyde med, og hun sluttede tredjesidst gennem mål. Meget bedre gik det ikke for Godolphins Emotionless, som måtte nøjes med sjettepladsen – en enkelt plads bag Polar Rivers staldkammerat Cool Cowboy.

Førstepræmien i Al Maktoum Challenge R1 var 150.000 dollars værd for Sheikh Ahmed bin Mohammed al Maktoum, og hovedmålet for den fremragende dirt-performer kan meget vel blive World Cup-dagens Godolphin Mile.

Åbningsdagen af Dubai World Cup Carnival bød desuden på dobbeltsejre til både belgiske Christophe Soumillon og engelske Jim Crowley, mens William Buick rundede aftenen af med sejr på ryggen af Godolphins Flash Fire.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top