fbpx

“Nu er det blevet koldt i Stockholm”

Efter gårsdagens løb på Bro park mangler der bare en enkelt løbsdag i år i Skandinavien. Den foregår søndag eftermiddag, og ligeledes på Bro. ”Det er blevet koldt heroppe nu – her til morgen er det minus 10 grader”, fortæller hjemmebanens Karin Lindberger.


Tizian og Karin Lindberger. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Tizian og Karin Lindberger. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Hendes smalle stald omfatter tre heste, hvoraf de to starter i samme løb på søndag. Det er V4-spillets anden afdeling over 2350 meter.

”Double Ten er kapacitetsmæssigt den bedste hest af mine to i det her løb, men han optræder vældig uærligt. Efter flere bedrøvelige løb i træk, var han positiv senest, målfotoslået til andenpladsen. Der er dog ingen som helst garanti for, at hesten løber op til niveau igen på søndag. Typisk outsider”.


Tizian vinder med Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Tizian vinder med Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

”Tizian vandt meget let heroppe i går, der var tre længder ned til andenhesten. Han har gået tætte starter før, så det bør ikke volde problemer. Jeg tror bestemt han kan være med i sejrskampen igen, men han slår ikke staldens anden hest, hvis Double Ten finder på at vise hvad den indeholder”, påpeger Karin Lindberg.

Bro Park åbner den nye sæson allerede med løb nytårsdag.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top