fbpx

Dødsfald. Walter Swinburn, 55.

Kun 11 måneder efter, at væddeløbssporten mistede én af sine mest prominente skikkelser i form af Pat Eddery, blev det mandag aften kendt, at den tredobbelte Derbyvindende jockey, Walter Swinburn, er gået bort i en alder af blot 55 år.


Walter Swinburn på ryggen af Maysoon - en datter af Shergar.
Walter Swinburn på ryggen af Maysoon – en datter af Shergar.

Engelske Swinburn red sin første vinder på Kempton Park i 1978, og tre år senere fik han sit helt store gennembrud, da han i en alder af blot 19 år red Aga Khans legendariske Shergar til sejr i The Derby Stakes på Epsom Downs.

Swinburn vandt The Derby yderligere to gange med henholdsvis Aga Khans Shahrastani i 1986 og Saeed Maktoum Al Maktoums Lammtarra i 1995.

Desuden red han to irske Derbyvindere, mens det blev til en Prix de l’Arc-triumf på All Along og et Breeders’ Cup Turf med Pilsudski.

Både Pilsudski, Shahrastani og Shergar var trænet af Sir Michael Stoute, hvis hyldest til Swinburn sammen med mange andres kan læses på Racing Post.

Efter længere tids kamp mod vægten valgte Walter Swinburn at afslutte jockeykarrieren, og i 2004 fik han professionel trænerlicens i England.

Han trænede hovedsageligt for sin svigerfar, den tidligere træner Peter Harris, men i slutningen af 2011 opgav han trænervirksomheden i Hertfordshire.

Walter Swinburn, der på grund af sit ungdommelige udseende fik kælenavnet “The Choirboy”, led af epilepsi, men årsagen til hans alt for tidlige bortgang er endnu ikke blevet offentliggjort.

Æret være hans minde.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top