fbpx

Ny amatørtræner i Klampenborg

Klampenborg Galopbane får en ny amatørtræner med på holdet fra sæsonstarten i 2017. 48-årige Karen Nielsen har fået mod på at træne galopheste.


Karen Nielsen med Release It. Foto: Martin Svaneborg.
Karen Nielsen med Release It. Foto: Martin Svaneborg.

”Jeg arbejder med heste til hverdag. Både med fuldblods- og rideheste, og så underviser jeg i ponyridning”, fortæller en forventningsfuld Karen Nielsen og fortsætter: “Jeg har tidligere været sambo med Allan Thelix, vi var sammen i 16 år, så jeg har fulgt med på sidelinjen. Jeg har dog mine egne ideer til træningen, som jeg glæder mig til at afprøve. En hest er en hest, uanset dens race”.

“Jeg skal træne fra Steengården i Hornbæk, hvor Allan også træner fra. Der er en pragtfuld skov med gode stier, og jeg har Martin Svaneborg til at hjælpe mig i den daglige træning. Han rider, mens mit eget arbejde med hestene foregår på jorden”, understreger Karen.

Frost vinder overlegent for Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger.
Frost vinder overlegent for Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger.

”Jeg har fem heste at træne med. Løbshestene Peggy’s Daughter og Frost. Peggy’s Daughter er til salg, så det er uvist om hun når at starte for mig”.

”Derudover har jeg to ustartede 2-årige og en enkelt åring, alle tre med Quick Release som far. 2-årshoppen Delicious Insane og den 1-årige hingst Our Baby er helsøskende ud af moderen Simpatica, mens 2-årshingsten Release It har Queen By Tessa som mor”, siger den nystartede amatørtræner.

Karen Nielsen med Delicious Insane. Foto: Martin Svaneborg.
Karen Nielsen med Delicious Insane. Foto: Martin Svaneborg.

Se video om Karen Nielsen herunder:

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top