fbpx

Søren Jensen halvvejs med renovering af stalden

Med to klassiske sejre, heraf en dobbelttriumf i Mowerinaløb, samt sejre i Dansk Kriterium, Vinterfavoritternes Ærespræmie og Breeders’ Prize Sprint, kommer Søren Jensen fornuftigt ud af 2016. Men højst forbløffende rakte resultaterne ikke til nominering som Årets Træner ved næste måneds galla i Aarhus.


Renoveringen af Enghavelyst skrider frem. Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.
Renoveringen af Enghavelyst skrider frem. Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.

Præmiemæssigt slutter Søren Jensen som anden i den danske trænerliga, på afstand af overlegne Bent Olsen. ”Jeg overlever nok”, griner Søren Jensen, som lige nu har større fokus på renoveringen af stalden på Enghavelyst.

”Vi er halvvejs igennem, og vi står selv for arbejdet”, beretter Søren Jensen.

Har KG sagt ja til form for finansiering?

”De har ikke sagt ja, men de har heller ikke sagt nej”, siger landets største 2-årstræner igennem tiderne med næsten 20 vindere af Dansk Kriterium.

Renoveringen af Enghavelyst skrider frem. Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.
Én af de nyrenoverede bokse. Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.

”Vi har 13 heste på Enghavelyst lige nu, primært åringer og 2-årige. Resten er på vinterophold på York og Hjortebo”, oplyser Søren Jensen.

Den ene af trænerens klassiske vindere, Beaufort Twelve, er nomineret til Årets 3-årige Hest. Derudover er Kriteriumsvinderen Sømkongen Carlras og Vinterfavoritten Daurehøj Carlras nomineret i kategorien Årets 2-årige Hest. Kun dansktrænede heste er i spil til kåringerne, og den dobbelte klassiske vinder Suspicious Mind er derfor ikke på listen.

Alle nominerede heste i de respektive kategorier er også i spil til titlen som Årets Hest.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top