fbpx

Trouble Of Course uden sidestykke i Vinterfavoriternas Pris

Niels Petersen-trænede Trouble Of Course er fortsat ubesejret i sine tre starter på Bro Park, efter han søndag efterlod sine konkurrenter chanceløse i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris. Hele syv længder var der ned til Victor Kalejs, som ellers vandt de to hestes seneste møde i Norsk Kriterium på Øvrevoll.


Trouble Of Course vinder overlegent i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Trouble Of Course vinder overlegent i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

På tredjepladsen fulgte Jessy’s Wonder, der var ubesejret i to starter inden søndagens storløb, mens fjerdepladsen gik til Stureplan foran Stricker.

“Der er ikke så meget andet at sige, end at han er en rigtig god hest”, lød det fra Per-Anders Gråberg i minutterne efter storløbstriumfen, som var 300.000 kroner værd for familien Nagell-Erichsen.

Træner Niels Petersen sad på et fly på vej til Frankrig mens Trouble Of Course tordnede hjem i Sveriges bedste 2-årsløb, og sejren faldt på et tørt sted i kølvandet på andenpladser med både Danny K i SM 2-åriga og Icecapada i Coolmore Matchmaker Stakes (L).


Trouble Of Course og Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Trouble Of Course og Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Trouble Of Course er efter førsteårgangshingsten Rajsaman (Linamix) og kostede blot 16,000 guineas på Tattersalls Breeze Up-auktion i april, hvor hammerslaget blev sikret igennem Peter og Ross Doyle.

Den skimle hingst har nu vundet tre gange i fire starter og han har tjent godt 570.000 kroner.

Det var i øvrigt andet år i træk, at Niels Petersen, Per-Anders Gråberg og familien Nagell-Erichsen hjemtog Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris.

I fjor gjorde det med et andet Breeze Up-køb i form af Ruler Of Course.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top