fbpx

#ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 15. oktober.

Årets sidste klassiske dag i Reservatet med Derbyvinderen Suspicious Mind som klar favorit i Dansk St. Leger. Klampenborg har syv løb på programmet, mange gode muligheder i spillet og årets måske sværeste V4. Her får du ugens opmeldinger fra #ZwickyLeaks.


Løb 1. V4-1. Glaesner Company 2YO Series. 1500m.

Storm Wind har efterhånden fem starter bag sig, og han har været ganske tæt på nogle af årgangens hidtil bedste heste. Senest var han chanceløs mod Seatown, men til gengæld og et stykke foran resten, og de 1500 meter så ud til at passe ham glimrende. Drillbox Carlras var et par længder bag Storm Wind da de mødtes første gang, men her var der også tale om debut for Drillbox Carlras, som sagtens kan tænkes at være forbedret nok denne gang til at vende formen.

Opmeldingen: Der har længe gået gode træningsrygter om Steinway, som er halvbror til årets danske Oaks-2’er og Fabella-vinder Beauty Award. Nu hvor Storm Wind har startet fem gange uden at vinde, er det ikke utænkeligt, at han igen finder en af sine konkurrenter for gode – og det kan sagtens være Steinway.


Løb 2. V4-2. Familien Trocks Ærespræmie. 1600m.

Et traditionsrigt – men også svært – handicap med 10 heste til start. 10 er et dejligt rundt tal at gange med, så jeg sætter samtlige deltagere på V4-kuponen.

Opmeldingen: Marc Stott-trænede Street Boss har startet fem gange i år, med tre sejre og to andenpladser til følge. Han har været kort slået i et par af Provinsens store handicaps og ser ud til at kunne forsvare sit nuværende tal. Klampenborgs lange opløb kan være endnu en fordel.


Løb 3. V4-3. V5-1. Sofie Schnoor Ærespræmie. 1600m.

Her bliver det ikke lettere end i det forrige løb. Otte af de 13 deltagere har enten vundet eller været slået med under tre længder i deres seneste start, så meget kommer til at afhænge af dagsformen.

Opmeldingen: Francisco Castro tester nu for første gang Klampenborg med 3-årige Bergheim, som er en halvbror til Stall EOS’ tidligere Voter-vinder Borgen. Efter tre starter over 2400 meter er Bergheim tilbage omkring milen, og fra sit handicap på 63 kan han være en rigtig stor chance her.


Løb 4. V4-4. V5-2. Big Prize Handicap. 2400m.

V4-afslutningen er også en hård nød at knække. Fire af de 14 deltagere vandt deres seneste start, mens andre banker på til en sejr.

Opmeldingen: Jeg giver sejrstippet til Fillip Stark, som senest vandt i Aarhus og denne gang drager stor fordel af tre kilos lettelse. Fillip Stark har altid syntes godt om Klampenborg, og han præsterer i grunden på alle typer underlag.


Løb 5. V5-3. Dansk St. Leger. 2800m.

2800 meter venter forude i Dansk St. Leger. En distance, som ingen af deltets deltagere tidligere har været ude over. Hans Adielssons Call Me Back er den der har været tættest på, idet han den 20. september startede over 2600 meter græs på Bro Park og var lige uden for præmierækken. Bent Olsen sadler tre af de syv deltagere, men hidtil har ingen af dem vundet løb i år, og det er svært at komme udenom Suspicious Mind og Efesos som de to der skal gøre op om sejren.

Så Suspicious Mind en anelse træt ud til slut i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll? Han fik en god rejse, var godt med ind på opløbet, men i modsætningen til tidligere var der ikke mere i tanken til slut. Siden Efesos vandt Derby Trial Stakes på Klampenborg har han startet to gange som uplaceret i henholdsvis Dansk Derby og Breeders’ Trophy Classic. Han har distanceegenskaberne, og hvis Suspicious Mind skal besejres, ligner Efesos den eneste der kan gøre det.

Opmeldingen: Suspicious Mind var frygtindgydende god, da han for lidt over to måneder siden vandt Dansk Derby. Han ser ud til at være et stykke væk fra dén form nu, men alligevel kommer han ikke udenom favoritværdigheden. Hans storebror, Call Of Duty, vandt Dansk St. Leger i 2013.


Løb 6. V5-4. Amatør/Lærlingeløb. 1800m.

Efter 10 starter uden sejr i 2016, kan tiden endelig være kommet for Sandra Larsens Van Ruymbeke. Fire kilos lettelse er også en fordel. Houdinithemagician løber stabilt hele tiden og kan ikke afskrives.

Opmeldingen: Miss Else lignede en kommende vinder, da feltet ramte opløbet senest, men det hele ebbede lidt ud over de 1400 meter, og hun vil angiveligt synes langt bedre om de 400 meter længere denne gang. Hun slog samtidig Van Ruymbeke over 1600 meter for en måned siden.


Løb 7. V5-5. Nine Furlong Handicap. 1800m.

Sunday Pearl kommer med en frisk sejr fra i lørdags, men det var over 1200 meter og nu er det 600 meter længere. Fordel eller bagdel? Tumblin’ Dice har løbet meget op og ned i år, men han går normalt bedst på distancer fra 2200 meter og op.

Opmeldingen: Med fire kilos lettelse kan dette være en oplagt opgave for Sawbox Carlras, som senest var ude i et klasse-3-handicap og her går en klasse ned.


V4

Afd.1: 1-3-6
Afd.2: Alle 10
Afd.3: 1-2-3-6-12
Afd.4: 5-9-10-11

600 rækker / 1.200 kroner.


V5

Afd.1: Alle 13
Afd.2: Alle 14
Afd.3: 5 Suspicious Mind
Afd.4: 2-5-6
Afd.5: 9 Sawbox Carlras

546 rækker / kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top