fbpx

Ny Oaks-triumf til Olsens Elektra Art

Efter to storløbssejre på stribe hjemme på Klampenborg, fuldførte familien Haugaards 3-årige hoppe Elektra Art sin klassiske double i Norsk Oaks på Øvrevoll. Onsdag eftermiddag kunne Excellent Art-datteren med Oliver Wilson i sadlen henvise Tine Hansens Swan Black til andenpladsen.


Elektra Art/Oliver Wilson vinder Norsk Oaks foran Swan Black/Manuel Santos.
Elektra Art/Oliver Wilson vinder Norsk Oaks foran Swan Black/Manuel Santos.

Tredje- og fjerdepladsen tilfaldt Wido Neuroths duo Lady Marma og Angel Love.

Sidstnævnte var spillet til storfavorit i 17:10, mens Elektra Art var næstfavorit til næsten fem gange pengene.

Den sidste præmie tilfaldt Cathrine Erichsens Ocean’s Mist, og herefter fulgte i rækkefølge Beauty Award, Latzimas, Aife og Chachapoya.

Elektra Art, der startede på Øvrevoll for første gang siden 2-årssæsonen, hvor hun var lige uden for præmierækken i The Heatherwold Cup, blev taget roligt fra start af Oliver Wilson, som placerede hoppen i bageste del af feltet, indvendigt for Angel Love.

Jan-Erik Neuroth og Oliver Wilson fulgtes ad det meste af vejen, og de skiltes først ved indgangen til opløbet, hvor Neuroth trak helt ud med Angel Love, mens Wilson valgte den kortere vej og endte midt i banen.

Swan Black, der var eneste hest bagved Angel Love og Elektra Art undervejs, afsluttede forrygende under Manuel Santos og var op mod målstregen den eneste reelle trussel mod vinderen, som dog holdt sig afgørende foran med en halv længde på stregen.


Dobbelt-triumf for Scandinavian Open Yearling Sale

Førstepræmien i Norsk Oaks var 125.000 kroner værd for Elektra Art, der for mindre end fem uger siden også vandt Dansk Oaks og siden fulgte op med en en storslået triumf i Sceptre Stakes foran Scandinavian Open-2’eren Inaya.

Den Bent Olsen-trænede hoppe kan nu gå på en velfortjent vinterferie med fire sejre i årets otte starter, og en præmiesum der i alt har oversteget en halv million kroner.

Hun ender højst sandsynligt også 2016 som den højest handicappede 3-årige hoppe i dansk træning, og hendes klassiske fremgange har været et rent eventyr Marianne, Jens og Peter Haugaard, som igennem deres træner købte Elektra Art på Scandinavian Open Yearling Sale i 2014.

Familien Haugaard tager imod Elektra Art efter opvisningen i Sceptre Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Familien Haugaard sammen med Elektra Art og Oliver Wilson efter sejren i Sceptre Stakes på Klampenborg i september. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Mens Elektra Art kostede 165.000 kroner, betalte Nybri AB på samme auktion blot 37.000 for Swan Black, så arrangørerne af Scandinavian Open Yearling Sale kan samtidig også glæde sig over en klassisk double.

Til sammenligning kostede tredjehesten Lady Marma 15.000 euro som åring i Newmarket, mens Angel Love kostede 85.000 euro som åring i Baden-Baden og Ocean’s Mist kostede 65,000 dollars i Keeneland.

Med til historien hører også, at Elektra Art blot kostede 5,000 euro da hun som føl blev importeret fra Goffs November Foal Sale i Irland, hvorefter hun boede på York Stutteri op til den skandinaviske auktion.

Årets facit for Elektra Art er dermed sejre i Dansk Oaks, Norsk Oaks og Sceptre Stakes, samt tredjepladser i både Mowerinaløb og Dianalöpning.

Derudover har hun vundet Guineas Trial i Klampenborg og været kort slået til andenpladsen af Flemming Velins på Klampenborg ubesejrede Omar Bradley.


Let for Aconcagua i Auksjonsløp og 4 x Lopez

Norsk Auksjonsløp havde efter afbud fra Rune Haugens Miss Moonwalk blot fire heste til start i kamp om en samlet præmiesum på 266.000 kroner.

Sejren og halvdelen af præmiesummen tilfaldt gigantfavoritten Aconcagua, der i hænderne på Carlos Lopez slog en ellers tappert kæmpende Dr Feelgood/Nelson De Souza og Whatsyournamebaby/Per-Anders Gråberg, hvorefter der var 11 længder ned til Bridezilla, som alligevel fik 18.620 kroner for anstrengelserne.

Aconcagua vandt i slutningen af august Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på den norske Derbydag. Han trænes af Cathrine Slettemark og delejes af sin jockey.

Theywayyouare-sønnen er ud af en af Øvrevolls tidligere fartkanoner, Pivotal-datteren Alight, som i Arnfinn Lunds træning vandt seks gange – heraf en enkelt med netop Carlos Lopez i bøjlerne.

Cathrine Slettemark og Carlos Lopez tog endnu en sejr sammen med Cockney Cracker, og det endte i alt med fire dagssejre til Lopez, som også var først over stregen med Isidro Vergaras Holiday Reading og Hallvard Somas 2-årige Swim With Sunbelt. Frozen Power-datteren vandt til lidt over 10 gange pengene foran Bent Olsens favorit Desert Eagle, som måtte give sig efter kamp med hals.


Er der ikke flere væddeløb i dag? – og er du også interesseret i spil på casino? Tivoli Casino er et online casino, som tilbyder en mængde forskellige spændende casino spil og slotmaskiner. Modsat forlystelsesparken er der gratis entré. Spil hos tivoli casino.


Manchego/Sara Slot besejrer Palerma/Alan Wallace.
Manchego/Sara Slot besejrer Palerma/Alan Wallace.

Så lykkedes det for Manchego

Bente Slot-trænede Manchego var fortsat uden sejr i årets fem starter forud for Young Moon Løp over 1600 meter.

Spillerne havde næsten ingen tiltro til den 8-årige danske vallak, som dog ofte har gået nogle virkelig gode løb på Øvrevolls græs, og efter sin sædvanlige rolige indledning blev Dexterity-sønnen sendt af sted i opløbet og formåede akkurat at henvise Palermo/Alan Wallace til andenpladsen.

Førstepræmien var 31.500 norske kroner værd for Manchego.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top