fbpx

Tepin besejret af Photo Call

Den amerikanske tophoppe, Tepin (Tapit), gik lørdag aften efter sin ottende sejr i træk på Keeneland i Kentucky. Tepin skulle bruge Grade-1-opgøret First Lady Stakes som sit afsluttende “arbejde” inden titelforsvaret i Breeders’ Cup Mile næste måned. I sin seneste start vandt hun i Canada og gangen før var det i Queen Anne Stakes på Royal Ascot.


I går led hun dog et nederlag gennem den 5-årige hoppe Photo Call (Galileo – Theann), der satte en voldsom pace og en overgang førte med 10 længder under Kent Desormaux.

Tepin forsøgte ihærdigt at indhente Photo Call, men forgæves.

Vinderen var 2 3/4 længde foran over mål.

Photo Call blev solgt på auktion for tre millioner dollars for et år siden, og hvad der set med danske øjne er topinteressant er, at hun har en 2-årig lillebror efter High Chapparal i træning i Fredensborg hos Flemming Velin.

Den endnu ustartede hingst hedder Denver Colorado og blev indkøbt for 150,000 euro i Deauville for et år siden.

Det er i det hele taget en familie med god vind i sejlene, for så sent som i fredags vandt Coolmores Rhododendron en overlegen sejr i Gruppe-1-opgøret Fillies’ Mile i Newmarket.

Rhododendron er ligesom Photo Call efter Galileo, og desuden deler de mormor i King’s Stand Stakes (Gr.2)- og Temple Stakes (Gr.2)-vinderen Cassandra Go (Indian Ridge).


Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top