fbpx

“Jeg tror og håber på, at ettallet kommer nu”

For kun anden gang i karrieren har Hurricane Red startet tre gange i træk uden at vinde, men træneren er ingenlunde utilfreds med sin hest og ser nu frem mod Listed-opgøret Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning hjemme på Jägersro.


Hurricane Red. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hurricane Red. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Hurricane Red var godkendt i Stockholm Cup og kommer nu ud i et løb med mærkeligt nok kun fire heste. De løber ellers om en præmiesum på 600.000 kroner”, siger Lennart Jr. Reuterskiöld. ”Jeg tror og håber på, at ettallet kommer nu”.

Hurricane Red har kun været udenfor pengene ved en enkelt lejlighed i 32 starter.

Det var i hans enlige start udenfor Skandinavien, hvor han i Hamborg kun var slået med 3½ længde fra vinderen.


Hurricane Red med sin træner Lennart Reuterskiöld Jr. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Hurricane Red med sin træner Lennart Jr. Reuterskiöld. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Med præmiesummen 5.720.348 svenske kroner har Hurricane Red indløbet fantastiske 178.760 i snit per start, og tampen brænder for, at han bliver den mest vindende hest i trænerens stald nogensinde.

Lige nu er danskopdrættede Peas And Carrots fortsat i front med 6.226.067 kroner.

Hurricane Red møder i SFK Jubileumslöpning sin staldkammerat Be My Academy samt Niels Petersens Duke Derby og Wido Neuroths Bokan.

Løbet byder altså på tre svenske Derbyvindere ud af fire startende.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top