Jockey Nicolaj Stott har fået en lysende start i travsportens ridetravløb. Torsdag aften red han sit fjerde montéløb, og det blev til sejr for tredje gang.
I Stotts første ridt på 1200-meterbanen i Billund sejrede han på ryggen af hesten Gazpower, der var ude i sin første montéstart.
Der var ikke meget i førstepræmie i løbet – sejrsværdien lød blot på 4.000 kroner, og Nicolaj Stotts to øvrige montésejre har været til gevinster på 2.500 og 6.000 kroner.