fbpx

Sara jagter ny sejr i Michelets Minneløp

Klampenborg-jockeyen Sara Slot har et enkelt ridt på Øvrevoll torsdag aften. Bente Slots Manchego, der starter for 80. gang i karrieren og nu skal forsøge at gentage triumfen fra 2014 i Major Chr Michelets Minneløp.


Manchego ses her med Dina Danekilde på ryggen og Sara Slot ved siden efter sejr på Täby. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Manchego ses her med Dina Danekilde på ryggen og Sara Slot ved siden efter sejr på Täby. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Men dér bar han fem kilo mindre end i morgen”, siger Sara Slot. “Han har ikke startet et stykke tid på grund af en borelia-infektion og problemer med en kode. Manchego har dog været fin længe, og blandt andet deltaget i nogle showløb i Klampenborg”.

”Han plejer altid at præstere bedre end jeg regner med, og det håber jeg også i morgen. Manchego ynder banen på Øvrevoll og dette bliver en af hans sidste starter i år”, forklarer Sara om hesten, som både trænes, ejes og er opdrættet af hendes mor Bente Slot.

Manchego fylder ni til det kommende årsskifte. Han har ikke startet på hjemmebanen i Klampenborg siden 2014, men det er blevet til præmier for 805.408 kroner, så chancen eksisterer fortsat for at nå millionen.

”Jeg kører ham selv derop i transporten, så både ham og jeg overnatter på banen, fortæller Sara Slot. Vi er hjemme igen tidlig fredag morgen, og med lidt søvn herefter, er jeg frisk igen fredag eftermiddag”.

Lørdag går turen til Fyensløbet for Sara Slot. Hun skal ride den forsvarende vinder, Gentleman Jack, som i fjor vandt løbet med Nicolaj Stott.

Program: Øvrevoll, torsdag 15. september kl. 18.15.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top