fbpx

Beauty Award Oaks-klar efter Fabellasejr

Lisa Gautier-trænede Beauty Award tog lørdag sin første karrieresejr, da hun i hænderne på Dayverson de Barros vandt hoppernes Oaks-trial, Fabellaløb, med halvanden længdes afstand til Swan Black og Hongkong Paradigm. 


Beauty Award/Dayverson De Barros vinder Fabellaløb foran Swan Black og Hongkong Paradigm. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Beauty Award/Dayverson De Barros vinder Fabellaløb foran Swan Black og Hongkong Paradigm. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Efter forhåndsafbud fra Mowerinavinderen Miss Vordingborg, var Hans-Inge Larsens Miss Chocolate gjort til klar favorit i 18:10, men efter føring fra start og ind på opløbet, blev hun tidligt passeret af Beauty Award, som trak hver en meter mod målstregen.

Stall Sund, Lisa Gautier og Beauty Award. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Stall Sund, Lisa Gautier og Beauty Award. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Academy Award-datteren, der senest sluttede niende i Dansk Derby, bare halvandet kilo mindre på ryggen end Swan Black og 4½ mindre end tredjehesten Hongkong Paradigm, som blot var slået med 2½ længde og pludselig ligner en genopstanden Oaks-kandidat efter en længere periodes formnedgang grundet infektion.

Fjerdepladsen gik til Hans Adielsson-trænede La Maitresse, kort foran Miss Chocolate, som på trods af sidstepladsen fik de sidste penge.

Præmieoverrækkelsen efter Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Præmieoverrækkelsen efter Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Beauty Award ejes af Stall Sund og Elisabeth Gautier og er opdrættet på Stutteri Hjortebo.

Førstepræmien i Fabellaløb var 20.000 kroner værd, og derudover fulgte den traditionsrige kinesiske ærespræmie, skænket af familien Ejler-Rasmussen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top