Med over 70.000 kroner i præmier til stalden i Aalborg i lørdags, avancerede fynboen Marc Stott til andenpladsen i den danske trænerliga.
En placering han sluttede på i 2015, hvor han gik fra 690.801 kroner i 2014 til fremragende 1.905.831 kroner i fjor.
Odense-træneren har forbedret sidste års sejrsprocent markant. Er gået fra 16,66 i fjor til hidtil 26,15 i år.
Med andre ord har Marc Stotts heste vundet løb i mere end hver fjerde start i indeværende år.
Staldens heste holder fri fra løbene fredag i Aarhus og lørdag i Klampenborg. Nationalligaens Top-5 ser således ud tirsdag morgen:
- Bent Olsen – 2.198.740 kroner
- Marc Stott – 734.224 kroner
- Søren Jensen – 673.318 kroner
- Bettina Andersen – 634.309 kroner
- Flemming Velin – 334.441 kroner