Pia Brandts største trænersejr indtil nu var i årets Grand Prix de Paris (Gr.1) med Air Chief Marshal-sønnen Mont Ormel.
Hingsten, som ejes af G. Augustin-Normand, er nu solgt til ejere hos den mangedobbelte championtræner John Moore i Hong Kong.
Gerard Augustin-Normands manager, Sylvain Vidal, udtaler at det var en vanskelig beslutning, men tilbuddet var for godt til at sige nej til.
Han takker Pia Brandt og hendes personale for det vidunderlige arbejde som de har udført med hingsten.