fbpx

Mondschein-power i Derbyweekenden

I ugen op til Derbyweekenden bragte vi historien om Rainbow Quest-datteren Mondschein, som har betydet ufattelig meget for Chess Racing og ikke mindst træner Jessica Long. 


Ray/Kevin Stott fanger akkurat Manacor/Manuel Santos i Juniper Tree Fawzia Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Ray/Kevin Stott fanger akkurat Manacor/Manuel Santos i Juniper Tree Fawzia Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Historien var veltimet, for i derbyweekenden vandt både Mondscheins datter Ray og “barnebarnet” Sergel, mens Sergels storesøster Inaya var anden i Scandinavian Open.

I hænderne på Kevin Stott lykkedes det 4-årige Ray at besejre jævnaldrene Manacor med det absolut mindst mulige i Juniper Tree Fawzia Stakes.

De to hopper mødte hinanden to gange i fjor – i Mowerina Trial og i selve Mowerinaløb – hvor Manacor begge gange trak sig sejrrigt ud efter hård kamp, men denne gang fik Ray revanche mod sidste års Derbyvinder.

Benny Andersson og Jessica Long tager imod Ray og Kevin Stott efter sejren i Juniper Tree Fawzia Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Benny Andersson og Jessica Long tager imod Ray og Kevin Stott efter sejren i Juniper Tree Fawzia Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Ray er efter Rock Of Gibraltar og halvsøster til bl.a. Derbyvinderen Sibelius, Gruppe-2-vinderen Beatrice Aurore og Golden Mile (L)-vinderen Vigelegere, som igen er mor til lørdagens Scandinavian Open (Gr.3)-2’er Inaya og til St. Leger-vinderen Sergel, der kort før Rays Fawzia-triumf havde vundet Tattersalls Ærespræmie for Jacob Johansen.

Sergel/Jacob Johansen vinder Tattersalls Ærespræmie foran Call Of Duty og Lord Of Dublin (begge uden for billedet). Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sergel/Jacob Johansen vinder Tattersalls Ærespræmie foran Call Of Duty og Lord Of Dublin (begge uden for billedet). Foto: Burt Seeger / US Photo.

Læs også: “De seneste fem år har været de bedste” – interview med Chess Racings Benny Andersson.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top