fbpx

Petersens Derby Double: Opvisning af Suspicious Mind

Han var den store Derbyfavorit over vinteren, og søndag eftermiddag indfriede han alle forventninger med en total opvisning i Hellerup Finans Dansk Derby. 


Feltet på vej ind i tribunesvinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Feltet på vej ind i tribunesvinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Niels Petersen-trænede Suspicious Mind vandt med syv længder foran sin staldkammerat Marlborough og gav Per-Anders Gråberg karrierens anden danske Derbysejr.

Løbet blev som forventet indledt med Marc Stott-trænede Efesos helt fra fra det indvendige startspor, og Royal Experiment-sønnen var første hest ind i tribunesvinget med duoen Marlborough og Suspicious Mind lige bag sig.

Feltet kom godt ud på bagsiden, hvor tempoet blev sat i vejret og Oliver Wilson var uden tvivl opsat på at gøre løbet til en styrkeprøve med Efesos.


Feltet rundt tribunesvinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Feltet rundt tribunesvinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Føringen holdt også til ind på opløbet, hvor både Marlborough og Suspicious Mind gik i clinch med Efesos, men derefter var Derbyet reelt afgjort, for Suspicious Mind forsvandt med stormskridt væk fra de øvrige og Per-Anders Gråberg fik masser af tid til at gøre sejrsgestus over målstregen.

Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg på vej mod en overlegen syv længders triumf i Hellerup Finans Dansk Derby. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg på vej mod en overlegen syv længders triumf i Hellerup Finans Dansk Derby. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Marlborough fulgte syv længder efter på andenpladsen, tre længder fri af Hallvard Somas duo Lifeofbryan og Justin Case, mens Bettina Andersens Fighter Carlras blev femte gennem mål.

Sidstnævntes rytter, Jorge Horcajada Gomez, nedlagde øjeblikkeligt protest mod fjerdehesten Justin Case for trængning med indflydelse på løbets resultat, og Klampenborgs voldgift gav ham medhold, hvilket betød en ændring i indløbsrækkefølgen med Fighter Carlras som fjerde og Justin Case som femte.


Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg.. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg.. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Udenfor præmierækken fulgte i rækkefølge Efesos, Beaufort Twelve, Appelina, Beauty Award, Marylen, Red Zeppelin, King Charles, Nemuranthes, All Or Nothing og No Comment.

Sidstnævnte var nærmest taget op over stregen af Manuel Santos, idet sadlen gled undervejs i opgøret.

Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg.. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg.. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Med sejren i Hellerup Finans Dansk Derby 2016 fulgte 400.000 kroner til danske 360 North Horse Racing, som tidligere på dagen havde fejret Queen Bs sejr i Derby Consolation.

Både Queen B og Suspicious Mind trænes af Niels Petersen og er opdrættet på Stutteri Hjortebo.

Per-Anders Gråberg i sadlen på Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Per-Anders Gråberg i sadlen på Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg med træner Niels Petersen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg med træner Niels Petersen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Det var Niels Petersens tredje danske Derbytriumf på fire år i kølvandet på Quite A Mission og Davicii som vandt i 2013 og 2014, og for ægteparret Jette og Søren Hjorth Jensen var der tale om sejr nummer fire i kølvandet på Algol (1990), Master Kid (2008) og Sir Henry (2010).

Niels Petersen fejrer sin tredje danske Derbyvinder på fire år. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Niels Petersen fejrer sin tredje danske Derbyvinder på fire år. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Glæde i vindercirklen hos kredsen bag årets Derbyvinder. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Glæde i vindercirklen hos kredsen bag årets Derbyvinder. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Appel Au Maitre!

Stall Perlens avlshingst Appel Au Maitre, som står opstaldet på netop Stutteri Hjortebo, fik sin første Derbyvinder med sin første årgang, og han besatte ligeledes tredjepladsen igennem Lifeofbryan.

Samtidig fik 360 North Horse Racing – akkurat som i Svenskt Derby – en Derbybonus på 100.000 norske kroner for at være bedst placerede afkom efter Appel Au Maitre i et skandinavisk Derby.


Vinderduoen Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Vinderduoen Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Hvad venter?

Suspicious Mind, der er halvbror til St. Leger-vinderen Call Of Duty og øvrige kapable navne som Mon Fleur og Sådan, er også meldt i Norsk Derby den 28. august på Øvrevoll, men højst sandsynligt vælger kredsen bag hesten at springe mødet med bl.a. staldkammeraten Our Last Summer over og gå direkte til Breeders’ Trophy Classic på Bro Park om en måned.

Meget mere fra Klampenborgs Derbyweekend følger de nærmeste dage i separate artikler.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top