fbpx

Johnny Vang-Lauridsen 80 i morgen

En af dansk galopsport helt store profiler igennem flere årtier, Johnny Vang-Lauridsen, fylder 80 år i morgen, fredag. 


Johnny Vang-Lauridsen med Søren Jensen-trænede Snowboy efter Jyllandsløbssejren i 1994. Foto: Burt Seeger.
Johnny Vang-Lauridsen med Søren Jensen-trænede Snowboy efter Jyllandsløbssejren i 1994. Til højre for Snowboy ses sønnen Jens.. Foto: Burt Seeger.

Den mangeårige hesteejer var i sine velmagtsdage én af de helt store støtter for sin favoritbane i Klampenborg, da forretningen var på gyngende grund.

Stort set hver eneste uge kom hun besøg på det daværende KG-sekretariat i det gule hus på Klampenborgvej 40, med privatchaufføren holdene udenfor, ofte i flere timer i træk.

Johnny Vang-Lauridsens to sønner, Christian og Jens, fulgte i deres fuldblodsglade mors fodspor, begge med sæder i bestyrelser indenfor galopsporten.

Familien har haft mange prominente heste, mest skarp angiveligt Welcome i Franz Nutz’ træning.

Johnny Vang-Lauridsen havde selv opdrættet den kapable hest, som desværre forlod jorden i utide, blot fire år gammel.

En hest som Johnny Vang-Lauridsen nærmest elskede lige så højt som sine egne sønner var fighteren Brother Chris, der blev importeret fra England og vandt løb på samlebånd til sin hårdt satsende ejer.

Johnny Vang-Lauridsen nåede også at få en klassisk vinder, da hendes delejede Working Girl vandt Mowerinaløb i Søren Jensens træning, og blev siden en fantastisk følhoppe som mor til Oaks-triumfatoren Shangri La og ikke mindst til den flerfoldige klassiske vinder Good Girl, som Johnny Vang-Lauridsen har opdrættet sammen med Bechmann Racing.


Fredrik Johansson gør sejrsgestus i de velkendte Stutteri Grønvang-farver efter Snowboys Jyllandsløbssejr. Foto: Burt Seeger.
Fredrik Johansson gør sejrsgestus i de velkendte Stutteri Grønvang-farver efter Snowboys Jyllandsløbssejr for 22 år siden. Foto: Burt Seeger.

Johnny Vang-Lauridsen har altid formået, bedre end så mange andre, at tackle begrebet tab og vind med samme sind.

Det kommer ikke mindst til udtryk med Swedish Boy, som var en af sin årgangens bedste. Jævnaldrende med staldkammeraten, ærkerivalen Clarion King, som vandt størsteparten af deres indbyrdes opgør, uden at Johnny Vang-Lauridsen trak den sure mine.

I en ”normal” årgang havde Swedish Boy aspireret til titlen årgangens fløjmand, men årgang 1982 var ikke som de fleste andre blandt de skandinaviskfødte.

Hvis der er retfærdighed til, skinner solen i morgen under en blå himmel.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top