fbpx

To Derbykandidater tidligt på færde

Det gælder om at være tidligt på færde mandag morgen, såfremt man vil fange to af de gæstende Derbyaspiranter. Klampenborg åbner græsbanen kl. 6.30, og allerede her bliver der noget at følge med i.


Både Jan-Erik Pettersson og Niels Petersen sender henholdsvis Nemuranthes og Suspicious Mind i aktion så snart de kan komme ind på græsset, og ca 45 minutter senere er det Bettina Andersens Fighter Carlras’ tur sammen med den ét år ældre Hijo De Reina, der starter i Tattersalls Ærespræmie.

“Suspicious Mind skal i første omgang lære tribunesvinget at kende, men jeg har endnu ikke helt bestemt mig for om han skal gå et reelt arbejde, eller om vi venter og lader ham arbejde hjemme på Jägersro i stedet”, siger Niels Petersen søndag aften til GalopSport.

Bettina Andersen har meldt et rent kavaleri til at arbejde på græstæppet mandag morgen.

Kl. 7 kan publikum både opleve Larch-aspiranterne Juana og Steelgirl Carlras, samt Derby Consolation-deltageren Top Shave.

Samtidig kommer Susanne Johansen på græsset med 2-årige Amorette, som debuterer i søndagens Glaesner Company 2yo Series.

Bettina Andersens Go Win Casino, som ligeledes starter i maidenløbet for de 2-årige, arbejder sammen med staldkammeraterne Drillbox Carlras og Screwbox Carlras på græsset kl 6.30, mens Søren Jensens debutant Daurehøj Carlras dukker uden at vi endnu kender tidspunktet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top