fbpx

Caroline mod karrierens bedste sæson

Pilen peger i den rigtige retning for træner Caroline Malmborg. Indtjeningsmæssigt er hun gået frem de to sidste sæsoner, og meget tyder på et hattrick i 2016. 


”Det tror jeg på. Det er gået vældig godt indtil videre”, fortæller hun til GalopSport.

“Jeg har nogle vældig spændende 2-årige blandt de otte i årgangen som findes her, så jeg tror vi atter forbedrer cifrene – og gerne med bred margen”.

Caroline Malmborg gik fra 590.400 skr. i 2013 til 936.541 skr, i 2014, inden hun i 2015 kom over millionen for første gang, med 1.184.266 skr.

Dags dato har stalden i år fået præmier for 683.050 skr.

”Som for mine kolleger her på banen er Bro Park blevet et vældigt løft i alle henseender”, fortsætter Caroline.

“Græsbanen var perfekt fra dag ét, og nu synes jeg også, at dirten har sat sig”.


Behind The Scream kommer med en frisk sejr i bagagen på Bro Park. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Behind The Scream kommer med en frisk sejr i bagagen på Bro Park. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bro Park har løb førstkommende onsdag – netop på dirten – hvor Caroline Malmborg sadler tre heste.

”Sixties Pilgrim (2. løb – nr. 6) var væk senest i et rodet løb med 15 heste. Det var hestens første start på Bro Park. Er bedre end det man så sidst og kan være en fidus på onsdag”.

”Holy Empire (8. løb – nr. 4) har forbedret sig siden vi byttede taktik ved at putte hende ned i feltet og komme på speed til slut. Hun har en god opgave nu og skal kunne være med helt fremme”.

”Behind The Scream (9. løb – nr. 3) kommer fra en sejr i sidste uge. Har ikke prøvet så tætte starter førhen, så det bliver en test på onsdag. Magter den det, er det helt sikkert en sejrschance igen”, antager Caroline Malmborg.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top