På fredag starterklæres der til den danske Derbyweekend den 6. og 7. august, men først mandag morgen ved trænere, ejere og jockeys hvilket startspor deres hest får i Hellerup Finans Dansk Derby.
Klampenborg Galopbane er som altid vært for “Derby Galoppen” – et event, der allerede tager sin begyndelse kl. 7 mandag morgen den 1. august.
Der lægges ud i Taittinger Owners’ & Trainers’ Lounge, hvorfra det er muligt at se en lang række af de heste som starter i Derbyweekenden galoppere på græsset og træningsbanen.
Efterfølgende trækkes der lod om startsporene til Hellerup Finans Dansk Derby i Paddock Tribunen – denne del af arrangementet inkluderer morgenmadsbuffet og koster 110 kroner.
Der kræves ingen forhåndstilmelding til “Derby Galoppen”.