fbpx

Ny klassisk hæder til Miss Vordingborg?

12 heste er til start i torsdagens 1000 Guineas på Øvrevoll. En fjerdedel af feltet kommer fra Klampenborg i form af Tine Hansens Swan Black, Bent Olsens Wootton’s Walk og Søren Jensens Mowerinatriumfator Miss Vordingborg.


Miss Vordingborg/Nicolaj Stott på vej mod sejren i Diana Trial. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.
Miss Vordingborg/Nicolaj Stott på vej mod sejren i Diana Trial. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.

Søren Jensen har allerede opnået to klassiske sejre i år i Danmark og Sverige, og nummer tre kan måske følge denne gang i Norge.

”Formen virker intakt fra Mowerinaløb og hun er ærligheden selv, så jeg tror på en lignende præstation denne gang”, antager Søren Jensen.

Miss Vordingborg er Søren Jensens enlige starthest i den norske hovedstad. Alligevel er det én mere end dagen efter i Klampenborg, hvor nationalligaens nuværende 2’er slet ikke er repræsenteret på hjemmebanen.

”Vi har ikke så mange startheste”, fortæller Søren Jensen, som har haft to imponerende toårsvindere i år på grønsværen i Ordrup Mose, men kun den ene er startaktuel i øjeblikket.

”Seatown har været stoppet i træningen som følge af forkølelse. Har været behandlet, og træner nu igen. Jeg forventer ham startklar i anden halvdel af august”.

”Godtnok går derimod til Amacitalöpning i Stockholm på tirsdag, og kommer hun godt ud af det, starter hun også i Opdrætningsløbet på den danske derbydag”, beretter Søren Jensen.

Trænerens hjemmebane har ophævet flere løb i år, senest Stratford-On-Avon Ærespræmie over 1200 meter, som skulle have været redet på fredag.

”Der er alt for mange løbsdage i Skandinavien i forhold til hestematerialet, og med vores økonomi i løbene er det svært at matche de tilbud, som de svenske baner tilbyder”, konstaterer Søren Jensen.


Program: Øvrevoll, torsdag 14. juli kl. 18.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top