fbpx

Robaldo-double i Aalborg

Marcos Robaldo vandt fredag aften to af årets traditionsrige opgør i Aalborg – Silver Blaze Handicap og Professor Moriarty Handicap.


Marcos Robaldo, Francis Waweru og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Marcos Robaldo (tv), sammen med Francis Waweru og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Professor Moriarty Handicap blev vundet af den 3-årige hoppe Prima Dine, der både ejes og er opdrættet af Stutteri Poulsensminde, og som for nyligt flyttede fra Klampenborg til Kaj Sørensen i Aarhus.

Primatico-datteren vandt opgøret foran Keld Chr. Karlsens Waltzing Mathilda og Mette Fruergaards Temple Queen. Der var 12.500 kroner til vinderen.

I Silver Blaze Handicap var Robaldo i bøjlerne på Ann-Charlotte Nielsen-trænede Show Of Faith, der efter nogle små trafikproblemer rundt opløbssvinget kom stærkt igen i opløbet og vandt sikkert foran Amelia Jay og Chelsea Mick.

Her blev aftenens største førstepræmie på 16.000 kroner uddelt til vindende Stald Søndervang.

Dagens første galopløb i Aalborg tilfaldt John Nielsens Parbold Hill, der i hænderne på Frederick Salvador tog sin anden sejr på stribe foran Operation Chariot og First Bid.

Førstepræmien var 14.000 kroner værd for Aalborgs championstald.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top