fbpx

Bettina om sit Derbyhåb: “Han bliver bedre og bedre”

Lige nu er Klampenborg-træner Bettina Andersen på fjerdepladsen i nationalligaen. Måske en anelse uventet, fordi hesteholdet ikke har samme indhold som i fjor. 


Glæde hos Stald Ras og Bettina Andersen efter Fighter Carlras endelig fik aflagt maidentitlen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Bettina Andersen sammen med Bolette og Karen Margrethe Sig Rasmussen efter Fighter Carl Ras’ maidensejr den 11. juni. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Alligevel er det blevet til syv sejre i 45 starter, sammenholdt med otte sejre i hele 2015.

”Vi er også meget tilfredse, og hestene har hidtil virket friske”, fortæller Bettina Andersen onsdag formiddag.

Top5-listen i Danmark har dette udseende onsdag morgen:

  1. Bent Olsen – 1.282.179 kroner
  2. Søren Jensen – 611.264 kroner
  3. Marc Stott – 508.085 kroner
  4. Bettina Andersen – 317.064 kroner
  5. Hanne Bechmann – 184.675 kroner

Bettina Andersens nye reklamehest er 3-årige Fighter Carlras, som indledte sæsonen med 72, men efter andenpladsen til Marlborough i Derby Testen i lørdags, har handicapper Pam Cordrey hævet ham til 79.

Hesten har ikke været ikke været dårligere end anden i sine fire starter i år. ”Han bliver bedre og bedre”, konstaterer Bettina Andersen.

Med sit handicap på 79 er derbybilletten i hus, og den fukse søn af Excellent Art er bestemt ikke uden mulighed for en fremskudt placering i Dansk Derby.

Fighter Carlras og Oliver Wilson vinder Made For Maidens. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Fighter Carlras og Oliver Wilson vinder Made For Maidens. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Fighter Carlras er både ejet og opdrættet af stort satsende Stald Ras, der købte moderen Enchanting Muse for 26.000 euro på Goffs February Sale i 2013.

Hun var i fol ved Excellent Art, og få måneder senere kom Fighter Carlras til verden på York Stutteri.

Det var en hest der ikke så ud af alverden som føl, og at han i dag har sikret sig en plads i Derbyfeltet og samtidig trives over de længere distancer er kommet bag på enhver.

Faderen var miler og moderen en ultra-skarp 2-årig der vandt sin debut med fem længder over 1100 meter i Chantilly og siden var kort slået til fjerdepladsen i Gruppe-2-opgøret Prix Robert Papin.


Marlborough/Elione Chaves besejrer Fighter Carlras/Oliver WIlson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Opløbskampen fra Derby Testen mellem Marlborough/Elione Chaves og Fighter Carlras/Oliver WIlson. Der var mange længders afstand til tredjehesten Anatta. Foto: Burt Seeger / US Photo.

I det der tegner til at blive et nyt, meget åbent Dansk Derby om en måneds tid, kan Bettina Andersen og Stald Ras godt begynde at mærke sommerfuglene rumle i maven – de har en hest der magter distancen, en hest der ser ud til at fungere på både blød, god og let bane, og en hest der fortsat udvikler sig fra start til start.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top