fbpx

Hattrick i Kapps af Zen Zansai Zaid

I sin første optræden på Bro Parks græstæppe lykkedes det mandag Tommy Gustafssons tidligere St. Leger-vinder Zen Zansai Zaid at vinde Kapps Stora Pris for tredje år på stribe. 


Zen Zansai Zaid/Jacob Johansen vinder Kapps Stora Pris for tredje år i træk. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Zen Zansai Zaid/Jacob Johansen vinder Kapps Stora Pris for tredje år i træk. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Og det blev endda en legende let sejr over de 2600 meter for Jacob Johansen.

Zen Zansai Zaid vandt med fem længder foran Funny’s Chap/Oliver Wilson, der yderligere var 2½ længde foran Rockyto/Nelson De Souza, som blev bedste danske deltager foran Call Of Duty/Elione Chaves.

De sidste penge tilfaldt Philadelfia/Fanny Olsson, mens både Jumeirah, Caitling, El Abandonado og Manchego forlod opgøret uden penge på kontoen.

Førstepræmien i Kapps Stora Pris var 100.000 kroner værd for Zen Zansai Zaid, som nu har rundet 1,5 million kroner i samlet præmiesum – og næsten to millioner når den svenske ejerbonus medregnes.

Dubai Destination-sønnen startede to gange i Dubai i vinter, inden en mindre skade satte en dæmper på resten af opholdet, men at der er meget mere at komme efter for den 7-årige fukse vallak er helt sikkert, og han så ud til at stortrives på Bro Parks mægtige oval.

Zen Zansai Zaid og Jacob Johansen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Zen Zansai Zaid og Jacob Johansen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Zen Zansai Zaid er første afkom ud af Dr Fong-datteren La Petite Chinoise, der vandt både Dansk Oaks, Jockeyklubbens Avelslöpning og Erik O Steens Memorial i sin fremgangsrige løbskarriere.

I begyndelsen af 2009 solgte York Stutteri hende til den svenske opdrætter Jan Johansson, men i dag er hoppen tilbage på York i Hørsholm, idet familien Elsass har tilbageerhvervet halvdelen af hende og hun er nu i fol ved Juniper Tree (Galileo).


Shepherd Gate og Madeleine Smith på vej mod sejren i Bobbie Killicks Minneslöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Shepherd Gate og Madeleine Smith på vej mod sejren i Bobbie Killicks Minneslöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Mandagens anden hovedbegivenhed, Bobbie Killicks Minneslöpning over 1600 meter, endte med en sikker triumf til Madeleine Smiths Shepherd Gate, der med træneren selv i sadlen slog til med en længde foran Lord Of Trouble og en lidt uheldig Castillo.

Også her var der 100.000 kroner i førstepræmie.


Repriser: Bro Park, mandag 4. juli.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top