fbpx

De 3-årige møder de ældre i Eclipse Stakes (Gr.1)

Lørdag den 2. juli løbes det første Gruppe-1-løb over mellemdistance, hvor de 3-årige skal måle sig med de ældre heste i fuldblodssportens moderland.


De store magtfaktorer, Coolmore og Godolphin, sender begge deres bedste 3-årige til start. Coolmores franske Guineas vinder The Gurkha (Galileo), der var uheldig i St James Palace Stakes på Royal Ascot, er hårdt spillet favorit, medens Godolphins Hawkbill (Kitten’s Joy) er ubesejret i fem starter.

De møder to glimrende ældre heste i My Dream Boat (Lord Shanakill) der vandt Prince of Wales Stakes  på Royal Ascot og Khalid Abdullahs Time Test (Dubawi), som senest vandt Brigadier Gerard Stakes på Sandown Park.

My Dream Boat foretrækker blød bane, medens det modsatte gør sig gældende for Time Test.

Banen på Sandown Park betegnes som god til blød fredag aften.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top