fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 2. juli.

Årets første “Saturday Night Racing” på Klampenborg står for døren. Det bliver med V4-start kl. 18.15 og V5 fra kl. 19.10. Der bydes på en række små felter og to “bankere” – én der er oplagt og én der måske er mindre let at få øje på.


Løb 1. V4-1. Derby Testen. 2200m. Kl. 18.15.

Alt andet end en sejr til Marlborough vil sende V4-spillerne til tælling her. Mastercraftsman-sønnen kommer med to fjerdepladser fra henholdsvis Skandinavisk Mesterskap for 3-årige og Dansk 2000 Guineas, og han er fortsat et af de varmeste emner til Hellerup Finans Dansk Derby. Derfor skal han også afgøre dette efter behag, selv om Niels Petersen advarer en smule om, at hesten ikke har lavet meget siden han kom tilbage til Oslo efter fjerdepladsen i 2000 Guineas. Det er svært at pege på et modbud, men Fighter Carlras er den eneste med bevist form over distancen og han er ikke langt fra at kunne sikre sig en plads i Derbyfeltet.

Opmeldingen: Marlborough vinder.


Løb 2. V4-2. Amatør/Lærlinge Handicap. 1600m. Kl. ca. 18.40.

Sir Walter har leveret sin karrieres hidtil bedste præstation på Klampenborgs græs. Det var forrige gang, hvor han blot var to længder bag Validus og Black Angel. Det burde række til sejr i dette selskab, men det skal selvfølgelig bemærkes, at han er gået otte kilo op i handicap siden da. Det giver måske muligheden for Alicia Island, hvis eneste sejr i fjor blev vundet på netop Klampenborg fra samme handicap som hun kommer ud med denne gang. Houdinithemagician gør det meget stabilt og feltets eneste 3-årige, Peggy’s Daughter, var positiv som anden i Jyllandsløbs Consolation sidste gang.

Opmeldingen: Græs ser ud til at være sagen for Sir Walter og jeg tror, at han trodser stigningen på syv kilo og fortsætter udviklingen.


Løb 3. V4-3. V5-1. Party Down Handicap. 1600m. Kl. ca. 19.10.

Warp Core kommer med en frisk sejr i bagagen, men det er endnu aldrig lykkedes ham at vinde to gange i træk og han har heller aldrig stået så højt i handicap. Validus fortsætter til gengæld sin pragtform og starter nu for syvende gang i denne sæson uden at have været udenfor trioen.

Opmeldingen: Tre kilos lettelse bliver en stor hjælp for Validus her, og i modsætning til tidligere ser de 1600 meter ud til at være en klar fordel i forhold til de 1300 han startede over senest.


Løb 4. V4-4. V5-2. Celebration Handicap. 1800m. Kl. ca. 19.35.

Højst sandsynligt dagens store rebus. Funk Soul Brother kommer med en overlegen sejr fra Jyllandsløbsdagen og lader til at være i absolut topform. Han skal dog også ud og forsvare et handicap på 87, men kan drage stor fordel af tre kilos lettelse. Davicii har ikke vundet siden Dansk Derby i 2014, men han er nu ude efter 76 i handicap og havde forud for den seneste start på Bro Park vist god form Øvrevolls græs.

Opmeldingen: Der skal nok garderes så meget som muligt her, men Sovell kan være et godt bud på en overraskelse. Hun har kun startet ni gange i karrieren og vundet tre gange. Hun har startet to gange tidligere på Klampenborg med en tredjeplads i debuten og en sejr gangen efter. Ved denne sejr slog hun både Certino, Finn Ind Again og Kingsbridge, og så kommer hun ikke mindst med en virkelig god præstation i bagagen som fjerde bag Caitling og Mai Pen Rai i Göteborg.


Løb 5. V5-3. Glaesner Company 2yo Series. 1100m. Kl. ca. 19.50.

Skal tredje gang være lykkens gang for Mont Rose? Nu har hun to gange været anden bag et par imponerende debutanter og der skal efterhånden noget til før, at hun kan blive overrumplet igen. Marc Stotts debutant King’s Son er første afkom ud af Mowerina-vinderen Viktoria Dream, og han så forrygende godt ud i en græsgalop efter sidste løbsdag. Søren Jensen har sadlet årets to første 2-årsvindere på Klampenborg og har både Sir Oliver og Intensity med her. Sir Oliver har været bag Mont Rose hver gang, og Nicolaj Stott har valgt ridtet på debutanten Intensity, der er halvsøster til Opdrætningsløbsvinderen Contiki.

Opmeldingen: Det ligger til Mont Rose denne gang, men hun har vist, at hun ikke er urørlig og de to debutanter King’s Son og Intensity skal med på V5.


Løb 6. V5-4. Goodnight Handicap. 1200m. Kl. ca. 20.20.

Kun fem deltagere og alligevel helt åbent. Dawn Raid skinner i øjnene efter sin lette sejr senest, og han hun står med et kilo i hånden fordi hun allerede forud for sin sejr var meldt i dette opgør. Full Indy besejrede Dawn Raid ved deres seneste møde over samme distance, og rent vægtmæssigt er Full Indy faktisk bedre inde denne gang. Royal Lane var lige i hælene på de to i sin sæsodebut og hun er den matematiske vinder her, mens Bayonet er i klar formmæssig fremgang.

Opmeldingen: Royal Lane står bedre til end både Dawn Raid og Full Indy i forhold til sidst, men der skal fire heste med på V5-kuponen.


Løb 7. V5-5. Sprinter Maidenløb. 1200m. Kl. ca. 20.45.

Aftenen afsluttes med et maidenløb over 1200 meter for 3-årige og ældre heste. Royal Zem var for blot en uge siden ude over 2400 meter uden succes, og han forsøges nu over den halve distance i stedet. Amazonia har feltets højeste handicap, men var langt bag Nephertiti da de mødtes over 1400 meter for en lille måned siden.

Opmeldingen: Et måske dristigt sted at vælge “bankeren” indenfor V5, men Maria Olssons Nephertiti har gået rigtig godt i sine to starter på Klampenborgs græs og ser ud til at have fået en oplagt mulighed for at få aflagt maidentitlen her.


V4

Afd.1: 6 Marlborough
Afd.2: 1-2-4-6
Afd.3: 2-8
Afd.4: Alle 12

96 kombinationer x 2 = 192 kroner.


V5

Afd.1: 2-8
Afd.2: Alle 12
Afd.3: 3-4-5
Afd.4: 2-3-4-5
Afd.5: 8 Nephertiti

288 kroner.


Raketforslag

Løb 1: 6 Marlborough
Løb 3: 2 Validus
Løb 4: 8 Sovell
Løb 5: 4 Mont Rose
Løb 7: 8 Nephertiti

Spilles som 3 ud af 5 (10 kombinationer).
For 10 kroner = 100 kroner.
For 20 kroner = 200 kroner.
Etc.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top