fbpx

Svensk opdrætter glædes over engelsk maidenvinder

Opdrætter Pernilla Nilsson fulgte med spænding torsdagens første opgør på den engelske bane Nottingham. Et 2-årsløb med syv heste til start, hvor vinderen blev Sylvester Kirk-trænede Mister Blue Sky. 


Her ses Mujdeya sammen med sit hingsteføl efter Eishin Dunkirk. Foto: Pernilla Nilsson.
Her ses Mujdeya sammen med sit hingsteføl efter Eishin Dunkirk. Foto: Pernilla Nilsson.

Royal Applause-sønnen, der vandt med fem længder, er søn af Pernilla Nilssons avlshoppe Mujdeya (Linamix) og barnebarn af Stutteri Ras’ avlshoppe Majhud (Machiavellian).

Pernilla Nilsson købte Mujdeya for 7.200 euro på Goffs November Breeding Stock Sale i 2014.

Hun kom til Sverige i fol ved Danzig-sønnen Haatef, men desværre mistede det kommende hoppeføl livet i fjor.

Tidligere i 2016 fik Mujdeya dog en hingst efter Eishin Dunkirk og nu er hun drægtig ved Deep Impact-sønnen Barocci.

Også dagens engelske 2-årsvinders mormor, Majhud, har været nærmest ufatteligt uheldig.

Hun har mistet sine tre første afkom siden hun kom til Danmark fra Irland i slutningen af 2011, men hun har nu en hingsteåring efter Mingun og et hingsteføl efter Juniper Tree – altså halvbrødre til Pernilla Nilssons Mujdeya, der i sin aktive karriere var ejet af sin opdrætter Sheikh Hamdan al Maktoum og i træning hos John Gosden.

Hun vandt to af sine syv starter over 2000 og 2400 meter og opnåede et omregnet skandinavisk handicap på 88.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top