fbpx

Dødsfald. Hanne Wikke.

Vi modtog søndag den meget triste meddelelse om, at Hanne Wikke er gået bort efter ganske kort tids sygdom. 


Hanne var en initiativrig hesteejer, der sammen med sin mand Ole grundlagde House Of Horses med base i Lynge, 20 minutters kørsel fra Klampenborg Galopbane.

Parret samarbejdede bl.a. med Flemming Poulsen, Lars Kelp, Hanne Bechmann, Lennart Hammer, Luis Villarroel og Carlos Lopez, hvilket resulterede i mange mindeværdige sejre med navne som Smiling Groom, Mufasa, Receptionist og Sirius.

Derudover bakkede Hanne Wikke trofast op om Klampenborg Galopbane igennem familievirksomheden Bendt Wikke Marketing, som igennem adskillige år var sponsor og bl.a. stod for at trykke Jeppe Eisners Derbyplakat.

Hanne Wikke var ved sin bortgang fortsat aktiv hesteejer som medindehaver af 4-årige Monte Carlo, der i Hanne Bechmanns regi vandt sin sæsondebut på Klampenborg for blot to uger siden.

En altid smilende, positiv og hjælpende personlighed, der vil være dybt savnet blandt familie og venner.

Æret være Hanne Wikkes minde.

Filip Zwicky.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top