fbpx

Drømmedag for Erichsen og De Souza

Først favoritsejr med Easy Road i Bro Park Vårsprint (L) og dernæst en sensation med Coprah i Stockholms Stora Pris (Gr.3). 


Coprah/Nelson De Souza vinder Stockholms Stora Pris (Gr.3) foran Amie Noire og Icecapada. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Coprah/Nelson De Souza vinder Stockholms Stora Pris (Gr.3) foran Amie Noire og Icecapada. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sådan lød facit for træner Cathrine Erichsen og jockey Nelson De Souza søndag eftermiddag på Bro Park, hvor duoen alene i disse to løb hentede 900.000 præmiekroner.

IKC Racings 8-årige Coprah vandt en enkelt gang i 2013 og igen en enkelt gang i 2014.

Han gik sejrsløs igennem 2015 og var spillet til 456:10 i totalisatoren da starten gik til historiens første Gruppe-3-løb på den nyindviede Bro Park uden for Stockholm.

Han var også feltets tredjemindst betroede deltager.

Cathrine Erichsen og Inge Knutsson med Coprah efter sejren i Stockholms Stora Pris (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Cathrine Erichsen og Inge Knutsson med Coprah efter sejren i Stockholms Stora Pris (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Men i dag ville Bertolini-sønnen det anderledes, og efter en fremragende opløbskamp imellem de to hopper Amie Noire og Icecapada trak Coprah det længste strå med en halv længdes afstand til førstnævnte, mens Icecapada var yderligere en længde efter som tredje.

Derefter fulgte Berling, Diplomat, Avon Pearl, El Abandonado, Jubilance, Probably, Captain America, Einsteins Folly og Silver Ocean.

Førstepræmien i Stockholms Stora Pris var 700.000 for IKC Racings Inge Knutsson, der her fejrede sin til dato største triumf som hesteejer.



Easy Road og Nelson De Souza på vej mod en let sejr i Zawawi Bro Park Vårsprint. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Easy Road og Nelson De Souza på vej mod en let sejr i Zawawi Bro Park Vårsprint. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

For norske Cathrine Erichsen og brasilianske Nelson De Souza blev dagen gjort endnu rigere igennem Easy Roads uovertrufne sejr i Zawawi Bro Park Vårsprint (L).

Easy Roads ærkerival, Ragazzo, blev bortvist fra start og dermed udeblev det på forhånd forventede tætte opløb.

I stedet trak Easy Road let fra konkurrenterne til en ny Listed-sejr og en førstepræmie på 200.000 kroner.

På andenpladsen fulgte Saving Kenny før Over The Ocean, Giftorm, Old Fashioned, Mr David, Visiteur Du Pom og IKC Dragon Heart.

Vi bringer meget mere opfølgning på Bro Parks indvielse og de mange storløb i løbet af mandagen.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top