fbpx

Cathrine Erichsen rider på formbølge

Cathrine Erichsen er på andenpladsen i Øvrevolls trænerliga inden banens løb i morgen aften. Hendes heste har vundet syv løb og 418.047 kroner i år på hjemmebanen, kun overgået af Niels Petersen med 677.326 kroner.


”Jeg er stortilfreds med sæsonstarten”, fortæller Cathrine Erichsen, som også onsdag eftermiddag sadlede vinder i form af IKC Wildcat, der slog til på Jägersro.

“Vi har slet ikke samme antal heste i træning som Niels Petersen og flere øvrige, så der er intet at klage over herfra”, siger hun. Og mere kan måske følge ved torsdags-galoppen på Øvrevoll, hvor Cathrine Erichsen bringer to heste til start.

Cathrine Erichsen modtager sammen med Inge Knutsson onsdagens vinder IKC Wildcat på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Cathrine Erichsen modtager sammen med Inge Knutsson onsdagens vinder IKC Wildcat på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Butterfly Effect (6. løb – nr. 12) har ikke vundet løb i nogle sæsoner, men han er lige om hjørnet. Senest blev han generet groft og kom alligevel tilbage til en fjerdeplads, kun en længde fra sejren. Med helt fremme”, mener Cathrine Erichsen.

“Point Man (7. løb – nr. 2) har super god form. Han har vundet to gange i år i kun tre starter, og sidst kun slået med hoved til andenplads. Distancen i morgen er det store spørgsmål. Han har ikke prøvet 2400 meter i lang tid, sidst var i Derbyet, og her stod han ikke. Men hesten er meget stærkere nu, og både jockeyen og jeg tror på det”.

Hovedløbet i morgen er Forsommerløp for norsk opdrættede treåringer. Et løb, Cathrine Erichsen har vundet flere gange, senest i fjor, men i år har hun ingen hest til start.

Ni heste skal løbe om kap om 100.000 nkr. til vinderen. Højst handicappede er Isidro Vergara-trænede Marshall Runner med 79 i tal.

Han rides af Nelson De Souza, der hidtil har taget otte sejre på Øvrevoll i år.

Det rækker til en andenplads i banens jockeyliga, der føres af sidste års suveræne champion, Carlos Lopez.


Program: Øvrevoll, torsdag 9. juni kl. 18.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top