fbpx

Hammers Gambissara anden i Oaks d’Italia (Gr.2)

Lennart Hammer opnåede søndag eftermiddag sin trænerkarrieres hidtige højdepunkt, da 3-årige Gambissara sluttede anden i Gruppe-2-opgøret Oaks d’Italia i Milano.


Adlerflug-datteren var slået med under tre længder af den ligeledes tyske vinder, Andreas Bolte-trænede Nepal.

Gambissara blev redet af staldens førstejockey, Bertrand Flandrin, og det var hoppens femte karrierestart.

Efter to placeringer som 2-årig i Frankrig indledte hun 2016 med at vinde over 2200 meter i Lyon, hvorefter Hammer sendte hende til Milano for at teste banen forud for starten i Oaks.

Her blev hun fjerde, men viste sig langt bedre da det for alvor gjaldt søndag eftermiddag.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top