fbpx

“Måske hans hidtil hårdeste opgave”

Lørdagens hovedbegivenhed i Klampenborg, Dansk Jockey Club (L), har tiltrukket et felt på ni heste fra fire forskellige lande. Én af hjemmeholdets fire kandidater er Hanne Bechmann-trænede The Kicker, som kun en enkelt gang har været uden for præmierækken i sine 46 starter.


Hanne Bechmann og Marianne og Jens Lauritzen fejrer The Kickers femte årssejr. Foto: Burt Seeger.
Hanne Bechmann og Marianne og Jens Lauritzen med The Kicker. Foto: Burt Seeger.

“Målsætningen på lørdag er, at han skal holde statistikken og opnå en plads i præmierækken. Og det kan blive svært nok”, fortæller Hanne Bechmann til GalopSport.

“Det er måske hans hidtil hårdeste opgave, men jeg har ikke bedre løb til ham på nuværende tidspunkt. The Kicker er også bedst med noget at træde i, og det tegner det heller ikke til”.

The Kickers eneste placering udenfor præmierækken ligger helt tilbage til Dansk Derby i 2012, hvor han som favorit ikke magtede de 2400 meter.

The Kicker har igennem de seneste sæsoner har chilenske Carlos Lopez som fast makker, men på lørdag er Lopez optaget på sin arbejdsgiver Rune Haugens Probably, hvilket har givet Nicolaj Stott chancen på ryggen af Binary File-sønnen.


Manacor, Falconet og Jubilance…

Med Hokus storløbssejr på Øvrevoll i forgårs er Bent Olsen gået i soloudbrud i den danske trænerliga.

Hans heste har nu vundet 285.514 kroner i år inden løbsdagen på lørdag, hvor hansadler årets hidtil største hold med ni startende heste.

Derbyvinderen Manacor gør årets første start og med Rafael de Oliveiras fravær er Manuel Santos tilbage på ryggen af den dobbelte klassiske vinder – ligesom han var det i hovedparten af hoppens 2-årssæson.

Men det er dog staldkammeraterne Jubilance og Falconet, som interessen knytter sig mest om på lørdag.

Begge millionærerne er med i Dansk Jockey Club Cup (L).

”Jeg tror, at de begge slutter langt fremme. De var klart godkendt i deres første start i år, og de har flere gange mødt bedre heste og slået dem”, påpeger Bent Olsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top