fbpx

Loyal scorede på straffesparket

Som Brian Wilson selv var inde på, var onsdagens opgave for Omar Zawawis tidligere svenske Derby-3’er et straffespark der ikke måtte brændes. Og det blev det heller ikke, for Final Appearance-sønnen afgjorde let med seks længder i hænderne på Oliver Wilson.


Loyal og Oliver Wilson vinder på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Loyal og Oliver Wilson vinder på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Loyal indledte opgøret hårdt pullende, og Oliver gjorde hvad han kunne for at få pakket hesten bagved de foranliggende.

Det var dog først da tempoet blev sat betragteligt op på vej mod det andet sving, at Loyal endelig fandt sig til rette og herefter lignede han en kommende vinder hele vejen.

Andenpladsen tilfaldt en klart forbedret Nodee/Jacob Johansen, der for første gang nogensinde prøvede kræfter over 2200 meter.

Helbroderen til Diana-vinderen Twistedlittlestar fik akkurat hovedet foran Cafe Cortado/Valmir de Azeredo og Lindsey/Fanny Olsson.

Loyal/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Loyal/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Det blev altså en længe efterstræbt sejr for Loyal.

En helbror til Peas And Carrots og tidligere én af de bedste i sin årgang, hvilket tredjepladsen bag Bomar og Funinthesand i 2012-udgaven af Svenskt Derby bevidner.

Loyals seneste sejr lå dog helt tilbage september 2012, og han var rent faktisk på vej til at blive pensioneret, da Brian Wilson fik ham i træning på Trongården.

“Vi overtog ham i 2014, og da vi fik mulighed for at få en hest i træning for Omar Zawawi var det bare at sige ja tak med det samme. Min stald var så hårdt ramt af virus sidste år, men han gjorde det alligevel godt i næsten alle sine starter. I år har vi en helt anden form i stalden og jeg tror fortsat der er flere gode opgaver til Loyal herovre, for han trives virkelig på Jägersro”, sagde en glad Brian Wilson efter favoritsejren.

Træner Brian Wilson og Omar Zawawis svenske racing manager Per Gellström fejrer Loyals sejr. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Træner Brian Wilson og Omar Zawawis svenske racing manager Per Gellström fejrer Loyals sejr. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Loyal startede i onsdagens opgør med et handicap på 66, hvilket er hele 21 kilo under hvad han stod på i kølvandet på sin tredjeplads i Svenskt Derby for snart fire år siden. Se reprisen af Cross Purpose Brons.


Jägersro i øvrigt

Cuba Libre/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Cuba Libre/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Oliver Wilson vandt en enkelt mere efter opvisningen med Loyal. Den kom på ryggen af Bodil Hallencreutz’ sæsondebutant Cuba Libre, der ligesom Loyal er opdrættet i Danmark.

Loyal kommer fra Havreholms Stutteri på Fyn, mens Cuba Libre er opdrættet på York Stutteri i Nordsjælland.


Saucy Shadow/Dayverson De Barros. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Saucy Shadow/Dayverson De Barros. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Nathalie Johnsson fik en mindeværdig dag, idet hun både vandt som træner og rytter.

Nathalie indledte løbsdagen med at sadle sin 3-årige Saucy Shadow/Dayverson De Barros til sejr i et udskrevet løb over 2400 meter, og siden fulgte hun selv op på ryggen af Matz Nilssons Tumblin’ Dice, som efter to starter på Klampenborgs græs var klar til at vinde denne gang efter et smart indvendigt ridt.

Tumblin Dice og Nathalie Johnson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Tumblin Dice og Nathalie Johnsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Ever So Clever/Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Ever So Clever/Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Carlos Lopez og Per-Anders Gråberg red hver deres vinder i rammeprogrammet.

Lopez i sadlen på Peter Jardby-trænede Ever So Clever og Gråberg på ryggen af Annika Malmbergs Hoshi.


Hoshi/Per-Anders Gråberg vinder med det mindst mulige foran Otama Obama/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Hoshi/Per-Anders Gråberg vinder med det mindst mulige foran Otama Obama/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Resultater og løbsrepriser – ATG.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top