fbpx

Premiere-double i Aalborg for Nielsen og Santos

John Nielsen fortsatte præcis hvor han slap i fjor på sin hjemmebane i Aalborg. Mandag aften indledte træneren sæsonen med at sadle to vindere, og begge havde Manuel Santos på ryggen.


Laudate Dominum/Manuel Santos på vej mod sejren i Aalborg Hesteejerforenings Åbningsløb.
Laudate Dominum/Manuel Santos på vej mod sejren i Aalborg Hesteejerforenings Åbningsløb.

Det bedst betalte af de to premiereopgør, Aalborg Hesteejerforenings Åbningsløb over 1500 meter, blev en overlegen triumf for den 6-årige Oratorio-datter Laudate Dominum, som efter at være gået sejrsløs igennem 2015 gik uimodståeligt frem i opløbet og vandt let foran Bintang Lad/Marcos Robaldo og Aventador/Rikke Rohbach Bonde. Sejren var 15.000 kroner værd for den irskopdrættede hoppe.


Amelia Jay/Manuel Santos vinder Birte Sørensens 80 års Fødselsdagsløb.
Amelia Jay/Manuel Santos vinder Birte Sørensens 80 års Fødselsdagsløb.

Forinden havde John Nielsen og Manuel Santos indledt sæsonen med en anden sikker vinder i form af Amelia Jay (Avonbridge), som ligeledes var kommet så langt ned i handicap oven på 14 sejrsløse starter i fjor, at hun aldrig havde problemer med at henvise Extreme North/Linda Bro og Elviras Filippa/Emilia Hvitved til de næste pladser.

Her var der 10.000 kroner i førstepræmie og John Nielsen satte sig dermed allerede tungt på både ejer- og trænerchampionatet i Aalborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top