fbpx

Barocci-søster til Amarillo Starlight

Hans Adielsson-trænede Amarillo Starlight har allerede givet løfter for sin klassiske sæson ved at vinde 3-åringernas Vårlöpning på Jägersro. På tirsdag møder han bl.a. Suspicious Mind i Vårtesten, og forleden fik han en lillebror på stutteriet hos Pernilla Nilsson i Krylbo.


Gruppe-2-vinderen Sadowa med sit hoppeføl efter Barocci. Foto: Beatrice Andersson.
Gruppe-2-vinderen Sadowa med sit hoppeføl efter Barocci. Foto: Beatrice Andersson.

Den 17-årige tyskopdrættede Lomitas-hoppe Sadowa folede her en hoppe efter Rävdansens Barocci (Deep Impact), hvis første årgang er kommet til verden i første halvdel af 2016.

Sadowa havde 91 i handicap og vandt det italienske 1000 Guineas – Premio Regina Elena (Gr.2). Hun er udover Amarillo Starlight mor til syv internationale vindere ud af otte mulige, heriblandt Zamindowa (Zamindar), som er Black Type-vinder over forhindringer i Italien.

Barocci-lillesøster til Amarillo Starlight. Foto: Beatrice Andersson.
Barocci-lillesøster til Amarillo Starlight. Foto: Beatrice Andersson.

3-årige Amarillo Starlight har vundet tre af sin karrieres første 10 starter og indløbet over 400.000 svenske kroner, når hesteejerbonusen medregnes.

“Sadowa går i år tilbage til Barocci”, fortæller Pernilla Nilsson til GalopSport.


Mount Nelson-datter ud af Listed-placerede Lana Jolie

I december erhvervede Pernilla Nilsson endnu en avlshoppe på Tattersalls December Sale i Newmarket – og i lighed med de fleste øvrige hopper på stutteriet var det en skimmel i form af Whipper-datteren Lana Jolie, der i Andreas Wöhlers træning havde 90 i handicap og både var anden og tredje i Listed-opgør i Tyskland og Italien.

Lana Jolie (Whipper) med sit hoppeføl efter Mount Nelson. Foto: Beatrice Andersson.
Lana Jolie (Whipper) med sit hoppeføl efter Mount Nelson. Foto: Beatrice Andersson.

Lana Jolie var i fol ved Eclipse Stakes (Gr.1)-vinderen Mount Nelson (Rock Of Gibraltar), og resultatet kom forleden i form af et velskabt hoppeføl.

Lana Jolie kan i år få sit første startende afkom i form af 2-årige Noureev (Soldier Of Fortune) og hun fik i fjor et hingsteføl i England efter Champs Elysees (Danehill). Den 8-årige avlshoppe er ud af en ustartet halvsøster til Gruppe-2-vinderen Lune d’Or, og mormoderen Luth d’Or (Noir Et Or) er selv en Listed-vindende og Gruppe-3-placeret halvsøster til Prix de Moulin (Gr.1)- og Prix Jacques le Marois (Gr.1)-vinderen Luth Enchantee.

Pernilla Nilsson fortæller, at Lana Jolie nu besøger Eishin Dunkirk (Mr Prospector).

Hoppeføl v. Mount Nelson - Lana Jolie (Whipper). Foto: Beatrice Andersson.
Hoppeføl v. Mount Nelson – Lana Jolie (Whipper). Foto: Beatrice Andersson.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top