fbpx

Føl efter Sinndar og Center Divider hos Stald Jupiter

Nina Falck og Gert Larsen har taget imod to yderligere føl på fynske Stald Jupiter. Opdrætterparret har nu afkom efter både Air Chief Marshal, Sinndar og Center Divider.

Tilbage i januar nedkom Red Ransom-datteren You Rock My World med et hoppeføl hoppeføl efter Air Chief Marshal, og dette føl er nu blevet døbt Natusca.

Hoppeføl v. Center Divider - Tempi (Final Appearance).
Hoppeføl v. Center Divider – Tempi (Final Appearance).

Siden var det stutteriets eget opdræt, Tempi (Final Appearance), der fik et hoppeføl efter Hjortebo-hingsten Center Divider (Giant’s Causeway).

Føllet, der er søster til bl.a. gode Hovsa, har fået navnet Erica.

Den 21. april fulgte så årets første hingsteføl, nemlig et afkom fra den fransk/tyske hoppe indkøbt i 2014, Schwarzweiss (Rock of Gibraltar).

Sidste år fik hun et hoppeføl efter Reliable Man og denne gang var det så den dobbelte Derby- og Prix de l’Arc-vinder, Aga Khans Sinndar, der er far.


Schwarzweiss med sit hingsteføl efter Sinndar.
Schwarzweiss med sit hingsteføl efter Sinndar.

Moderen Schwarzweiss er vinder i Frankrig som 3-årig og hendes mor er Listed-placeret samt søster til Silver Cup, der vandt 1000 Guineas i Italien og tre Grade-2 handicaps i USA.

I år går You Rock My World til Center Divider, medens Schwarzweiss går til Juniper Tree.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top