fbpx

Creator vandt den sidste Kentucky Derby-test

Lørdag aften startede flere af USAs bedste ældre heste og desuden blev den sidste større forprøve til Kentucky Derby afgjort.


For at starte med det sidste, så foregik det på Oaklawn Park i Arkansas, hvor Arkansas Derby (G1) over 1800 meter med en million dollars i præmiesum skulle afgøres.

Det var dette opgør som American Pharoah vandt i fjor, inden han hjem sin Triple Crown.

Her sejrede Tapit-sønnen Creator, redet af Ricardo Santana og trænet af Steven Asmussen.

Den skimle vinder lå sidst undervejs i løbet for at spurte til en flot sejr da det gjaldt.

Favoritten Cupid så ud til at galoppere ud i Kentucky Derby-mørket, idet han allerede rundt opløbssvinget faldt fra under hård drivning.

Steve Asmussen vandt senest Arkansas Derby med tophesten Curlin, der bagefter vandt både Kentucky Derby og Dubai World Cup.


Se Arkansas Derby (G1) herunder:


Ligeledes på Oaklawn Park vandt den 5-årige Effinex (Mineshaft) det velbetalte Oaklawn Handicap (G2)  med $450.000 i førstepræmie.

Effinex, der blev redet til sejr af Mike Smith, var sidste år en anden i Breeders’ Cup Classic til American Pharoah og var tidligere tiltænkt en start i Dubai World Cup, som blev aflyst efter en skuffende indsats i Santa Anita Handicap (G1).

I går viste Effinex sig igen fra sin bedste side og vandt med fem længder.

Se Oaklawn Handicap (G2) herunder:


Keeneland i Kentucky havde Amerikas ældre championhoppe Tepin (Bernstein) til start i Coolmore Jenny Wiley Stakes om $350.000.

Tepin vandt som forventet ganske let med ex-franske Julien Leparoux i sadlen og i Mark Casses træning.

Hoppen vandt sidste års Breeders Cup Mile og forventes nu til start på Royal Ascot i juni i førstedagens Queen Anne Stakes (Gr.1).

Andenhesten i gårsdagens løb var den tidligere fransktrænede Weekela (Hurricane Run), der blev solgt på Arc-salget i Paris i oktober for 1,1 millioner dollars til amerikaneren Martin Schwarz.

Schwarz køber helst hopper for altid at have en avlsværdi efter løbskarrierens afslutning.

Se Coolmore Jenny Wiley Stakes herunder:

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top