fbpx

15 meldt i Pramms Memorial (L)

15 kandidater fik betalt første indsats på 6.000 kroner, da den forlængede tilmeldingsfrist til millionopgøret udløb i forgårs. Ud af de 15 er to fra Danmark, to fra Tyskland, én fra hver Frankrig og Irland, mens resten er fra Sverige og Norge.


Den mest interessante udenlandske anmeldelse er fra Tracey Cullins på The Curragh i Irland. Hun har nemlig meldt 7-årige Captain Joy (Dark Angel), som den 25. marts vandt The All-Weather Mile Championship over 1600 meter på Lingfield med mere end 90.000 pund i førstepræmie.

Captain Joy er ubesejret i sine to første starter i 2016 og kan blive en hård nød at knække for de skandinaviske konkurrenter, såfremt han sendes til Malmö.

Næste forfeit er den 20. april, hvor der skal lægges 8.000 kroner på bordet, hvorefter der betales 10.000 kroner ved starterklæringen.

Det koster således i alt 24.000 kroner at bringe en hest til start i Pramms Memorial (L).


De 15 anmeldelser til Pramms Memorial (L):

  • Avon Pearl (Rune Haugen)
  • Brownie (Bent Olsen)
  • Captain Joy (Tracey Cullins)
  • Catch The Cider (Hans Adielsson)
  • Coprah (Cathrine Erichsen)
  • Dickie Dickens (Are Hyldmo)
  • Energia Colonial (Niels Petersen)
  • Famous Mark (Pascal Bary)
  • Giftorm (Fredrik Reuterskiöld)
  • Giovanni Boldini (Flemming Velin)
  • Hurricane Red (Lennart Reuterskiöld Jr.)
  • Long Cross (Andreas Wöhler)
  • Nordico (Mario Hofer)
  • Plantagenet (Niels Petersen)
  • Silver Ocean (Niels Petersen)
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top