Her er yderligere information om Penicillinprocain iflg. British Horse Association:
“One injection of procaine penicillin may give a positive test at least 6 weeks after the injection and importantly, in some individual horses, the detection time may be even longer. The British Horseracing Authority strongly advises avoiding the administration of procaine penicillin, both by injection or as an ointment, to horses in training which are likely to run, particularly as there are other antibacterial agents which should be equally effective and are not Prohibited Substances.”
Når det drejer sig om antibiotika har Procain Penicillin således en særstilling i forhold til andre antibakterielle stoffer. Det gælder også i FEI’s regelsæt, hvor man i princippet kan anvende antibiotika helt op til stævnestart.
Desværre for Rune Haugen er han uvidende blevet fanget i denne fælde.
Efter min mening skal man være mere end almindeligt interesseret i medicin for at ovenstående regel er paratviden.
Interessant er det også, at BHA’s publiserede resultat af “detection times” for Omeprazol (mavesårsmedicin) er angivet til 72 timer, altså 3 døgn. Målingerne er imidlertid lavet med en dosering på 1mg/kg daglig i 28 dage.
Denne dosis er 1/4 del af den registrerede daglige dosis for decideret behandling af mavesår, som er 4mg/kg daglig.
Derfor kan man risikere, at 3 eller 4 døgn ikke er nok og at man måske skal tilbageholde medicinen i 5 eller 6 døgn før start.
Hvis man blot giver 1mg/kg daglig, som er den registrerede dosering for at forhindre tilbagefald, er sporingstiden således kun 3 døgn.