fbpx

Hingsteføl ud af helsøster til Breeders’-vindere

York Stutteris 13-årige Love Affair (Richard Of York) nedkom fredag aften med et hingsteføl efter Juniper Tree. Føllet er blot tredje afkom ud af hoppen, som selv er helsøster til Breeders’-vinderne New York og Blue Mary.


Love Affair (Richard Of York) med sit hingsteføl efter Juniper Tree. Foto: Katarina Eriksen.
Love Affair (Richard Of York) med sit hingsteføl efter Juniper Tree. Foto: Katarina Eriksen.

Love Affair er endnu et medlem af den mest indflydelsesrige moderlinje i nyere tid i dansk galopsport.

Hun er datter af Kriteriums- og Oaks-vinderen All Fair – helsøsteren til All Right, der igennem sin datter Lady Clementine er mormor til Sir Henry, Silvertown, Harbour Light, Beaufort Twelve og Manacor med flere.

All Fair er selv mor til ni vindere ud af lige så mange startende afkom, og hun har den 2-årige Point Blank i træning hos Bent Olsen samt en hingsteåring gående hos Berner Olsen. De er begge efter Special Quest.


Hingsteføllet v. Juniper Tree ud af Love Affair (Richard Of York). Foto: Katarina Eriksen.
Hingsteføllet v. Juniper Tree ud af Love Affair (Richard Of York). Foto: Katarina Eriksen.

Love Affair startede kun seks gange i karrieren, heraf de fire gange som 2-årig hvoraf hun vandt den ene.

Hendes hidtil eneste startende afkom er Love Award (Academy Award) og hendes nu 2-årige Binary File-datter Lady Quattro er i træning hos Gina Rooth i Sverige.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top