fbpx

Hoppeføl ud af Nagell-Erichsens Grafitti

Kl. 22.30 i lørdags nedkom den tredobbelte Listed-vinder Grafitti med sit andet føl efter Teofilo-sønnen Mutajally.


Grafitti med sit hoppeføl efter Mutajally i Irland.
Grafitti med sit hoppeføl efter Mutajally i Irland.

Føllet kom til verden hos hoppens nye ejer, Paddy Gleeson, i Irland, men ejes af Familien Nagell-Erichsen.

Grafitti havde en fremragende karriere i Skandiavien med to sejre i Lanwades Stud Stakes (L) og en enkelt i Coolmore Matchmaker Stakes (L).

Derudover var hun placeret i stort set alle de største skandinaviske Listed-opgør for hopper og hun indløb mere end 1,4 millioner norske kroner.

Grafitti indledte karrieren i træning hos Wido Neuroth, blev flyttet til Roy Arne Kvisla som 4-årig og sluttede som 5- og 6-årig af i Niels Petersens regi.

Hun opnåede som højest 90 i handicap.

Grafitti/Per-Anders Gråberg vinder Coolmore Matchmaker Stakes (L) i 2011 foran ærkerivalen Entangle. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Grafitti/Per-Anders Gråberg vinder Coolmore Matchmaker Stakes (L) i 2011 foran ærkerivalen Entangle. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Dansili-datteren er ud af Listed-vinderen Reading Habit (Half A Year) og er halvsøster til den tyske Listed-vinder Reine Magique.

Grafitti blev i fjor mor for første gang på Semb Hovedgård i Norge.

Her folede hun ligeledes en hoppe efter Mutajally, og hun går fortsat på det norske stutteri og venter på auktionssæsonen.

Mutajally er derimod blevet flyttet fra Horten i Norge til Skåne i Sverige.

Den 6-årige hingst blev købt af Familien Nagell-Erichsen fra Shadwell Stud og han er halvbror til den dobbelte Gruppe-1-vinder Makfi (Dubawi), som allerede er far til to Gruppe-1-vindere i Marky Mark og Make Believe og i år bedækker til en takst på 20.000 euro på Haras de Bonneval i Frankrig.

For to uger siden nedkom familien Nagell-Erichsens Ransom O’War-datter Camomilla med et svenskfødt hingsteføl efter Mutajally.


Se video af Mutajally herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top