fbpx

Eishin Dunkirk-søn hos Pernilla Nilsson

Den svenske opdrætter, Pernilla Nilsson, tog i forgårs imod et velskabt hingsteføl efter Eishin Dunkirk (Mr Prospector) ud af Linamix-datteren Mujdeya. 


HIngsteføl v. Eishin Dunkirk - Mujdeya (Linamix).
HIngsteføl v. Eishin Dunkirk – Mujdeya (Linamix).

Mujdeya var selv en virkelig god løbshoppe og hun vandt to gange for sin træner, John Gosden, inden hun gik i avlen med et maksimumhandicap på 88.

Pernilla Nilsson købte hoppen på Goffs November Sale i 2014, men inden da havde Mujdeya fået afkom efter New Approach, Raven’s Pass og Royal Applause.

Sidstnævnte afkom er en nu 2-årig hingst der i fjor blev solgt på Tattersalls September Yearling Sale for 28.000 euro til Sylvester Kirk.

Mujdeya kom til Sverige i fol ved Danzig-sønnen Haatef, og hun fik for et år siden et smukt hoppeføl, som desværre kom til skade i folden og siden måtte aflives.

Ventetiden har derfor været ekstra nervepirrende for Pernilla Nilsson.

Dette foto er taget kort tid efter folingen på stutteriet hos Pernilla Nilsson.
Dette foto er taget kort tid efter folingen på stutteriet hos Pernilla Nilsson.

“Vi var langt nede og kede af det sidste år. Og så får vi sådan et føl igen – en pragtfuld hingst. Jeg har gået og spekuleret over hvor Mujdeya skal bedækkes i 2016, men nu har jeg bestemt mig for at sende hende tilbage til Eishin Dunkirk på Rävdansen”, siger Pernilla til GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top