fbpx

Kriteriumsvinder skal tilbage til Coolmore

Det svenske syndikat Fellowship Racing oplyser tirsdag aften, at deres svenske Kriteriumsvinder, Wellness, igen i år skal til Coolmore for at blive bedækket ved Oasis Dream-sønnen Power.


Power (Oasis Dream) vandt bl.a. National Stakes (Gr.1) som 2-årig. Foto: Coolmore.ie
Power (Oasis Dream) vandt bl.a. National Stakes (Gr.1) som 2-årig. Foto: Coolmore.ie

Wellness, der i forvejen er mor til vinderen Another World (Gloria De Campeao) og den 2-årige hingst Magic Johnson som er gået i træning hos Patrick Wahl, venter i år føl ved netop Power, som vandt National Stakes (Gr.1) som 2-årig og Irish 2000 Guineas (Gr.1) som 3-årig.

Sakhee-datteren vandt i 2009 Svenskt Kriterium i hænderne på Lennart Hammer for træner Wido Neuroth og hendes ejer og opdrætter Stall Perlen.

Power har sine første 2-årige på banen i 2016 og flere af de engelske bookmakere gør ham allerede nu til favorit til titlen som Champion First Season Sire.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top