fbpx

Hallucinates første føl blev en hoppe

Det første føl efter den nye svenske avlshingst, Hallucinate (Street Cry), blev født på Tranberga Gård den 12. februar. Det blev en hoppe ud af Observatory-datteren August Moon.


August Moon med sit hoppeføl efter Hallucinate på Tranberga.
August Moon med sit hoppeføl efter Hallucinate på Tranberga.

August Moon blev købt til Skandinavien af Lars Kelp i 2011.

Den ustartede hoppe var i fol ved Mount Nelson, og resultatet blev norske Kharlovka, der vandt en enkelt gang og var placeret tre gange i kun otte starter.

Siden har August Moon produceret den ustartede hoppe I Just Know (Sakhee) og den nu 2-årige hoppe, Miss Moonwalk (Footstepsinthesand), som er gået i træning hos Rune Haugen. Hendes nyfolede datter er fjerde hoppeføl på stribe.

Hallucinate (Street Cry - Day Dreaming v. A.P. Indy).
Hallucinate (Street Cry – Daydreaming v. A.P. Indy).

Hallucinate kom aldrig selv til start. Han er ud af den Grade-2-vindende A.P. Indy-datter Daydreaming, som i avlen bl.a. er mor til Man O’War Stakes (Gr.1)-vinderen Imagining og helsøster til Vosburg Stakes (Gr.1)-vinderen Girolamo.

Hallucinate bedækkede 37 hopper i sin første bedækningssæson i 2015.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top