fbpx

Bliver der plads til Liber?

Mandag morgen blev der anmeldt til torsdagen på Meydan, og selv om starterklæringen først finder sted i morgen tidlig, er der med garanti udsigt til endnu en international løbsdag med skandinavisk deltagelse.


Liber cantrer på træningsbanen i Dubai. Foto: Erika Rasmussen.
Liber cantrer på træningsbanen i Dubai. Foto: Erika Rasmussen.

Bent Olsen har for første gang meldt Stall Cambres Liber i et handicap over 1200 meter græs. Sprinteren står på en delt 16. plads på listen og er derfor ikke garanteret en plads i feltet.

Liber er kommet til Dubai med en OR på 100 – 90 i skandinavisk handicap – og der findes hele syv heste med nøjagtig samme rating på listen. Morgendagens starterklæring vil vise, om der bliver plads.

I samme løb har Niels Petersen anmeldt danskejede Over The Ocean, og han er med sin OR på 104 sikker på en plads, såfremt Petersen vælger dette løb til ham. Over The Ocean er nemlig også meldt i et handicap over 1200 meter dirt, hvor der tilmed er langt færre heste på listen.

Petersens Frank Lloyd Wright og Fredrik Reuterskiölds Giftorm er meldt i et handicap over 1400 meter dirt, og førstnævnte er ligeledes at finde på listen i et opgør over samme distance på græs.

Her ser det dog umuligt ud for ham at komme med, da der er 24 heste foran ham.

Endelig har Rune Haugen meldt sin duo Avon Pearl og Vortex i et handicap over 1600 meter græs. De står som henholdsvis nummer 16 og 22 på listen.


Se anmeldelserne til Meydan på torsdag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top